Af Ritzau - 07/01-17 07:45

José Mourinho: Depay og Schneiderlin er ude i kuldenJosé Mourinho: Depay og Schneiderlin er ude i kulden

Morgan Schneiderlin og Memphis Depay får ingen spilletid, før United-manager José Mourinho får dem solgt.

storybild

Memphis Depay skal i den kommende tid ikke regne med meget mere spilletid i Manchester United, siger hans manager. (Billede: Reuters/Carl Recine)

Morgan Schneiderlin og Memphis Depay er totalt ude i kulden i Manchester United. Og der skal de regne med at blive.

Klubbens manager, José Mourinho, venter kun på at få dem solgt, og indtil det sker, kan de glemme alt om spilletid, siger han.

- Situationen er nøjagtig den samme for dem begge. Jeg vil tillade dem at forlade klubben, hvis det rigtige tilbud kommer. Indtil nu er det ikke kommet, siger José Mourinho ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Er det en god situation? Nej. Hvorfor ikke? Fordi jeg ikke ser dem som muligheder i øjeblikket.

- Under normale omstændigheder ville de nok blive udtaget til kampen i morgen (lørdag), men det er de ikke, fordi vi venter på noget, som for et par uger siden så 100 procent sikkert ud, men som i øjeblikket ser nul procent sikkert ud, fordi vi ikke har fået tilbud, som er tæt på at stå mål med kvaliteten af de spillere, vi har, siger José Mourinho.

Lørdag spiller Manchester United FA Cup-kamp hjemme mod Reading.

Reading trænes i øvrigt af Jaap Stam, som i sin tid blev smidt på porten i Manchester United efter et sammenstød med klubbens daværende manager, Alex Ferguson.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx