Af Ritzau - 17/12-16 22:46

Juventus slår Roma i topbrag og øger forspringetJuventus slår Roma i topbrag og øger forspringet

Juventus hentede sæsonens 14. sejr og øgede afstanden i toppen, da AS Roma hjemme i Torino blev besejret.

storybild

Gonzalo Higuain bragte Juventus foran 1-0 i første halvleg af lørdagens topkamp hjemme mod AS Roma i Serie A. (Billede: Scanpix/Marco Bertorello)

Gonzalo Higuain gjorde forskellen i et tæt topopgør i Serie A mellem Juventus og AS Roma lørdag aften.

Argentinerens scoring i første halvleg blev kampens eneste, og derfor vandt Juventus kampen 1-0.

Dermed tog Juventus et stort skridt i jagten på det sjette mesterskab i træk, da Juventus øgede afstanden i toppen til netop Roma.

Efter sejren topper Juventus ligaen med 42 point foran Roma, der på andenpladsen har 35 point.

AC Milan spillede hjemme 0-0 mod Atalanta og nåede op på 33 point på tredjepladsen foran Napoli og Lazio, der begge har 31 point for en kamp færre.

Napoli tager søndag imod Torino, mens Lazio hjemme møder Fiorentina.

Gonzalo Higuain var på spil efter ni minutter, hvor han afsluttede og tvang Roma-keeper Wojciech Szczesny til at diske op med en klasseredning.

Opgøret var fuldt af intensitet i indledningen. Daniele De Rossi fik allerede et gult kort efter 13 minutter for en voldsom tackling.

Minuttet efter viste Higuain sin enorme klasse. Han undgik først en Roma-tackling og holdt fast i bolden, hvorefter han i højt tempo strøg igennem gæsternes forsvar og hamrede bolden i mål til 1-0-føring uden chance for Szczesny.

Roma skrabede tre advarsler til sig i første halvleg, hvor Daniele Rugani fra Juventus også fik et gult kort.

Hjemmeholdets Mario Mandzukic følte sig snydt for et straffespark efter 53 minutter, da Roma-forsvareren Federico Fazio havde kontakt med ham i feltet. Men dommerens fløjte var tavs.

Roma havde vanskeligt ved at true Juventus, som enten lukkede af i defensiven eller svarede igen med boldjagt og pres, når romerne var på bolden.

Det burde været blevet 2-0 ved Stefano Sturaro med 20 minutter igen. Men igen reddede Szczesny flot.

Med et kvarter igen øgede Roma presset og overtog spillet, mens Juventus virkede ustabile defensivt. Gæsterne kom til et par muligheder og halvchancer og dikterede spillet, men de lykkedes ikke med at udligne i slutfasen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx