Af Rasmus Dam Nielsen,Jonas Melander Hammer,Nadia Guldbæk Welch - 18/10-17 12:07

Krisen er total! DBU aflyser kvindernes kamp mod SverigeKrisen er total! DBU aflyser kvindernes kamp mod Sverige

Det får store konsekvenser for Danmark, som nu forventer at blive udelukket fra både VM og EM.

storybild

Kvindelandsholdet. (Billede: Henning Bagger)

Danmark stiller ikke op til VM-kvalifikationskampen mod Sverige. Det erfarer BT.

Og det har det svenske fodboldforbund (SvFF) bekræftet til SVT, og dermed får konflikten mellem boldspilsunionen og kvindelandsholdet nu den ultimative konsekvens.

Trods forhandlinger i over et år er det fortsat ikke lykkedes parterne at nå til enighed om en ny landsholdsaftale, og da spillerne nægter at stille op, før man har fundet en løsning, har DBU set sig nødsaget til at melde afbud til fredagens opgør.

»Vi har fået besked fra det danske forbund om at kampen ikke bliver spillet. De er ikke blevet enige,« siger Håkan Sjöstrand, der er generalsekretær i det svenske fodboldforbund til SVT.

Udover en tabt kamp vil aflysningen sandsynligvis medføre, at Danmark bliver smidt ud af kvalifikationsturneringen til VM i 2019 i Frankrig - og muligvis også den efterfølgende kvalifikationsturnering til EM i 2021.UEFA har stadig ikke svaret på BTs henvendelse om, hvad de præcise konsekvenser bliver.

Ifølge flere fra kvindernes spillerråd forsøgte deres fagforening, Spillerforeningen, sent i aftes at få DBU til at genoptage forhandlingerne, men det kastede tilsyneladende ikke noget resultat af sig.

Kvinderne træner selv klokken 12 i Dragør, har Mark Strudal, der er dansk fodboldtræner, tidligere onsdag fortalt til BT.

Kan du lide artiklen? Følg os på Facebook og få mere af det gode fra BT Sporten

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx