Af - 16/01-15 21:42

Enig trup: 'Dommeren ødelægger kampen'Enig trup: 'Dommeren ødelægger kampen'

Der var ikke just begejstring over dommeren hos det danske landshold efter den uafgjorte kamp mod Argentina.

storybild

Hele 14 udvisninger á to minutter blev det til under Danmarks åbningskamp mod Argentina. (Billede: Polfoto)

Syv gange to minutters udvisning til hvert hold blev det til, da Danmark fredag aften spillede uafgjort mod Argentina i første danske VM-kamp i Qatar.

René Toft Hansen blev selv vist ud to gange i løbet af ti minutter - men han mener ikke, der blev gået for hårdt til den. Tværtimod.

- Jeg føler, dommeren ødelægger kampen. Det er lidt en skam, for vi tør ikke blive ved med at tackle, fordi vi er bange for at få en udvisning mere, sagde han efter kampen.

- Jeg synes ikke på ingen måde, vi har spillet for hårdt på noget tidspunkt. Men det må vi så tage ved lære ved. Der havde ikke været så mange udvisninger, hvis det var i Bundesligaen, supplerer stregspilleren, der til dagligt spiller i tyske THW Kiel.

Landstræner Gudmundur Gudmundsson tøver med at kritisere dommeren, men også han var overrasket over den hårde linje.

- Vi fik mange udvisninger, og jeg kunne ikke forstå mange af dem. Det var en meget speciel linje, dommeren lagde, noterede islændingen.

Og det lod til at være holdningen hos hele holdet, at linjen var speciel, som landstræneren formulerede det. Mikkel Hansen var tydeligvis ikke tilfreds, og han tog fat i dommeren i pausen. Den danske superstjerne mener dog ikke, den hårde linje varer ved under hele slutrunden.

- Det er lidt mærkeligt at stå efter en kamp med syv udvisninger til hvert hold, uden den har været fysisk spillet. Det er selvfølgelig en lidt underlig ting, siger han og supplerer:

- Men det er lidt sjovt, at hver evig eneste gang, man spiller de første kampe til en slutrunde, så er der altid nogle nye, vanvittige regler, som gør at folk flyver ud i to minutters udvisninger. Og så kommer man til mellemrunden og er tilbage til de gode gamle regler, hvor man må spille fysisk hårdt.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx