Af - 05/09-13 11:30

NFL åbner uden legendarisk hidsigpropNFL åbner uden legendarisk hidsigprop

NFL-sæsonen skydes i gang i nat, og for første gang nogensinde skal Baltimore Ravens spille uden Ray Lewis som en del af holdet.

storybild

Ray Lewis som aktiv. (Billede: Polfoto/AP)

Og med nummer 52 …

Nej, for første gang nogensinde er den sætning ikke aktuel til en Baltimore Ravens-kamp, når holdet i nat åbner NFL-sæsonen.

For 52'eren Ray Lewis – linebackeren med de hidsige peptalks og præcise tacklinger – er for første gang i holdets historie ikke en del af holdet. Det har han ellers været fra ravnene blev klækket i 1996 og frem til sit karrierestop efter Super Bowl-triumfen i januar.

Terell Davis, tidligere spiller for Denver Broncos og i dag ekspert for NFL Network, er ikke så bekymret over fraværet af linebackeren Ray Lewis, som over fraværet af Ray Lewis, holdets leder.

»Rays navn har været større end hans spil de sidste par år, men hvad vil der ske, når man fjerner ham fra det forsvar og fjerner det uhåndgribelige, som han bidrager med, den måde han holder holdkammeraterne til ilden? Det er endnu et ubesvaret spørgsmål for mig,« Terell Davis til Baltimore Sun.

Ravens-runningbacken Ray Rice er endda gået så vidt til via sms at bede sin navnebror om at vende tilbage på sidelinjen til sæsonåbneren.

»Jeg håber, at han kommer med. Det vil være godt at se ham, det er vores bror, vores kammerat. Vi har kæmpet mange slag sammen,« siger Ray Rice.

Og hans defensive holdkammerater kunne sandsynligvis bruge noget moralske støtte fra nummer 52, når sæsonen åbnes mod NFL's måske største kandidat til at vinde Super Bowl.

»Denver Broncos er manges favoritter. De har en offensiv, som ser rigtigt stærk ud. Det er kasteangrebets tidsalder, og der har Broncos måske NFL's bedste,« siger Søren Hygum Hansen fra Draftday.dk.

Se Broncos-Ravens på 3+ i nat klokken 2.25.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx