Af - 14/05-14 07:00

AaB-profil vil kæmpe: Jeg skal ingen stederAaB-profil vil kæmpe: Jeg skal ingen steder

AaB's unge mestre rygtes til øst og vest, men der venter en spændende sæson forude.

storybild

Det vrimler med unge stjerneskud som Jakob Ahlmann i AaB, men når udlandet lokker, skal de overveje, om de vil tjene penge eller spille fodbold, mener cheftræner Kent Nielsen. (Billede: Polfoto/René Schütze)

Jakob Ahlmann er for første gang blevet udtaget til landsholdet. Men trods den nuværende succes står den 23-årige AaB’er ikke på spring for at komme væk fra Aalborg.

- Det har jeg ingen planer om. Der står nogle spændende udfordringer foran os, og dem regner jeg bestemt med, at jeg skal være en del af, siger han.

Cheftræner Kent Nielsen ser gerne, at Jakob Ahlmann og de andre unge, talentfulde spillere i truppen bliver. Men han forsøger ikke at lokke dem. I stedet stiller han tingene op, som de er.

- Der er noget, der hedder sportslige udfordringer, og der er noget, der hedder penge. Nogle gange går de to ting hånd i hånd, men ret ofte gør de ikke. Der må man vælge, hvad man vil, og det har jeg også fortalt mine spillere, siger han.

I nyere tid har AaB solgt spillere som Lucas Andersen og Nicklas Helenius til udlandet. Ingen af dem får spilletid, og det mener Kent Nielsen, at hans spillere kan lære noget af.

Jakob Ahlmann ved da også, hvad han prioriterer.

- Jeg har masser at lære endnu i Superligaen og i AaB, så jeg tænker ikke på udlandet, siger han.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx