Af Ritzau - 02/05-17 05:42

Eller og Washington kæmper sig til livsvigtig sejr i NHLEller og Washington kæmper sig til livsvigtig sejr i NHL

I en medrivende kamp vandt Washington 3-2 efter forlængelse. Dermed står der 2-1 til Pittsburgh i opgør.

storybild

Washington Capitals' Braden Holtby (i målet med nummer 70) og center Lars Eller (på isen med nummer 20) forsvarer målet mod Pittsburgh Penguins' Chris Kunitz (med nummer 14) under kampen natten til tirsdag. (Billede: Scanpix/Charles Leclaire)

Lars Eller og hans holdkammerater fra Washington Capitals var nærmest pisket til at vinde udekampen mod Pittsburgh Penguins i NHL's slutspil natten til tirsdag.

Holdet havde nemlig tabt de to første opgør i serien, hvor man spiller bedst af syv kampe.

Og det endte med en 3-2-sejr til Washington, efter et drama der havde flere slagsmål end scoringer.

Washington havde spillet disciplineret og var oppe med 2-0, indtil der manglede to minutter af kampen.

Men på 48 sekunder scorede Pittsburgh to gange og udlignede.

Ved stillingen 2-2 måtte kampen ud i overtid, og her fik Washington gravet ny energi frem og lagt et pres på NHL's mesterhold.

Kampen bølgede frem og tilbage i et hæsblæsende tempo, og det lugtede af en hurtig scoring til et af holdene.

Og efter lidt over tre minutter faldt den forløsende scoring for Washington, da Kevin Shattenkirk fik scoret på Marc-André Fleury, der havde stået en helt utrolig kamp.

Fleury blev noteret for 30 redninger, og der var flere fantastiske imellem.

Blandt andet lavede den canadiske målmand en mirakuløs redning, da han i anden periode først reddede et skud med skøjten, og efterfølgende fik vippet pucken på stolpen med staven.

Washingtons spillerede troede ikke egne øjne, og derfor fejrede flere spillere i et kort sekund en scoring, der aldrig fandt sted.

Lars Eller fik 12 minutter på isen, og selv om danskeren ikke var særligt målfarlig, gjorde han væsen af sig.

Eller spillede en hård kamp, hvor han uden tvivl har gjort ondt på sine modstandere.

Han endte blandt andet i et slagsmål i første periode, da Pittsburgh var i overtal.

Danskeren var en af flere spillere involveret i bataljen, der kostede Pittsburgh en udvisning.

Den hårde kamp betød også, at Sidney Crosby, Pittsburghs suverænt største stjerne, måtte forlade isen i løbet af kampen.

Det er uvist, hvor slem en skade Crosby pådrog sig, men det skete som følge af et slag i hovedet.

Derfor er der risiko for, at megastjernen må sidde ude i næste opgør mellem de to hold. Det finder sted natten til torsdag dansk tid.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx