12/11-17 10:14

Irske stoppere: Vi holder os til defensiv plan i DublinIrske stoppere: Vi holder os til defensiv plan i Dublin

Irlands centrale forsvarsspillere vil ikke ændre på spillestilen i returkampen på tirsdag i Dublin.

storybild

Shane Duffy (til venstre) holdt Nicolai Jørgensen i kort snor lørdag aften. Scanpix/Lars Møller

København. Irland stod stærkt defensivt og forhindrede Danmark i at score og komme til mange chancer i lørdagens VM-playoffkamp, som endte 0-0 i Parken.

Tirsdag bliver returkampen spillet i Dublin, og Danmark kan forvente en lignende fodboldkamp ifølge den irske stopper Shane Duffy.

- Vi vil have den samme plan. Vi er svære at slå og skal være disciplinerede. Vi ved, at vi kan score mål. Vi er på hjemmebane og skal gå efter det, siger Shane Duffy.

Brighton-spilleren var ikke imponeret af græsbanen i Parken. Banen skabte ifølge Shane Duffy især problemer for de teknisk stærke danskere.

- Banen var ikke fantastisk at spille fodbold på. Man kunne se, at nogle af deres tekniske spillere - selv deres bedste spillere - havde det svært.

- Det bliver en hård kamp på tirsdag. Vi skal stadig respektere dem. De har gode spillere, som kan åbne vores forsvar, så vi skal koncentrere os.

- Bare fordi vi spiller på hjemmebane, kan vi ikke komme blæsende og risikere at tabe kampen tidligt, advarer Shane Duffy.

Den irske forsvarskollega Ciaran Clark mener heller ikke, at Irland skal spille for offensivt mod Danmark i returkampen.

- Vi er en kamp og 90 minutter i Dublin fra at komme til VM. Vi ser frem til tirsdag.

- Vi vil ikke åbne os for meget op og komme bagud med et mål. Det bliver en interessant kamp. Begge hold er klar over, at de er 90 minutter væk fra en VM-slutrunde.

- Det bliver en hård kamp. Vi arbejder altid hårdt og giver aldrig op, siger Ciaran Clark.

Newcastle-spilleren var med til at holde Nicolai Jørgensen og Andreas Cornelius i kort snor, og det vil han gentage tirsdag aften.

- Danmark har en masse gode spillere med forskellige evner. Vi forsvarede os godt og gav dem ikke så meget plads. Vi minimerede deres chancer, og det skal vi gøre igen tirsdag, siger Ciaran Clark.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx