Af - 23/10-14 17:10

AaB-topscorer inden Kiev-brag: Hvor er målene?AaB-topscorer inden Kiev-brag: Hvor er målene?

Anders K. Jacobsen nærmer sig to måneder uden mål. I aften gælder det Dynamo Kiev.

storybild

Anders K. Jacobsen har ikke scoret i 53 dage. (Billede: Polfoto/AP)

Assistent-træner Allan Kuhn har for længst afblæst onsdagens AaB-træning.

- Nu skal jeg lige score, beder Anders K. Jacobsen om. Han får bolden og hugger den ind ved stolpen.

Helenius fik sat prop i AaB's dårlige stime
Helenius fik sat prop i AaB's dårlige stime

- Jeg havde haft et par stykker, der ikke sad, hvor de skulle, så jeg skulle lige have fornemmelsen omkring det tilbage, forklarer Anders K. Jacobsen efterfølgende til metroxpress.

For afbrændere har der været nok af på det seneste. Trods fem sæson-scoringer og status som AaB-topscorer har angriberen ikke ramt plet i 53 dage. Træninger undtaget, selvfølgelig.

AaB-profil: Vi scorer for lidt i Europa
AaB-profil: Vi scorer for lidt i Europa

- Det er ikke tilfredsstillende, og selvfølgelig fylder det noget. Som angriber er det den bedste følelse at gå fra banen og have scoret – og omvendt, når man ikke gør, siger den snart 25-årige AaB'er.

Op til torsdagens Europa League-brag mod gruppe-favoritten Dynamo Kiev føler han sig ikke mærket af tomgangen.

Helenius: Led af depression. pillemisbrug og dødsangst
Helenius: Led af depression. pillemisbrug og dødsangst

- Det er ikke noget, der har slået mig ud. Hver gang jeg er gået ind til en kamp, har jeg stadig haft samme tro på, at jeg kan score som i den foregående. Men der har manglet kvalitet, fastslår Anders K. Jacobsen.

Han får dog stadig masser af spilletid af AaB-træner Kent Nielsen, i øvrigt som den lige så målløse angrebsmakker Nicklas Helenius.

AaB tabte 6-0 i Bukarest
AaB tabte 6-0 i Bukarest

- Jeg er tilfreds med, at de slider og slæber for holdet. De leverer det, der skal til, og som vi tror på kan få dem tilbage på sporet. Holdet arbejder også hårdt for at kreere flere chancer og komme til flere scoringer, siger Kent Nielsen.

Han tror på, at hans spillere vil komme til muligheder i torsdagens kamp mod det ukrainske storhold.

Kent Nielsen: Tavshed kan blive guld i aften
Kent Nielsen: Tavshed kan blive guld i aften

- Det er et no-nonsens-forsvar, der ikke laver mange fejl. Men vi skal nok få muligheder, for jeg synes, at vi ser stærke ud, siger Kent Nielsen.

Aab har indtil videre tabt en kamp (0-6 mod Steaua Bukarest) og vundet en kamp (1-0 over Rio Ave) i Europa Leagues gruppespil.

Se kampen mellem AaB og Dynamo Kiev klokken 19 på 6'eren.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx