Af Pelle Dam - 30/03-14 09:22; Opdateret: 30/03-14 09:33

Kevin skal gentage succesdebut: Sådan bliver vejretKevin skal gentage succesdebut: Sådan bliver vejret

McLaren-kørerne starter længere nede i feltet end ved årets første grandprix, og det skyldes varmen.

storybild

Kevin Magnussen under træningen. Lige om et øjeblik går det løs i Malaysia. (Billede: Polfoto/Jan Sommer)

Varmen har vist sig at være et problem for McLaren-bilerne i dagene op til søndagens Formel 1-grandprix, og godt en time før løbet går i gang, er der kogende hedt på Sepang-banen.

- Det bliver spændende og alt kan ske. Også, hvis der ikke kommer regnvejr, siger Kevin Magnussen, der starter som nummer otte.

Hans makker hos McLaren, Jenson Button, starter to pladser efter danskeren.

Magnussen værner om sit privatliv
Magnussen værner om sit privatliv

- Jeg føler ikke, vi kunne have gjort det ret meget bedre (under kvalifikationen, red), men det er selvfølgelig ikke tilfredsstillende, siger danskeren om sin startposition.

- Problemet for os er varmen. Det er udelukkende det, der gør forskellen i forhold til Australien, fortæller han.

Ved det første grandprix i Melbourne var McLaren væsentlig mere konkurrencedygtige, end tilfældet har været her i Malaysia, og Magnussen debuterede i Formel 1 fra en position som nummer fire og sluttede på en andenplads i Australien.

Magnussen om uheld: Jeg lavede en kørefejl
Magnussen om uheld: Jeg lavede en kørefejl

- Vores biler vil præstere bedre på langsommere og koldere baner (end den her, red), siger Magnussen.

Og det bliver nogle hede 56 omgange for de 22 kørere. Der er udsigt til varmt og tørt vejr, når løbet starter klokken 10 dansk tid. Klokken 11 ventes der regn, oplyser arrangørerne. Lufttemperaturen er 34 grader og nede på banen er der 53 grader varmt.

Kevin efter dæk-problemer: Ingen grund til jubel
Kevin efter dæk-problemer: Ingen grund til jubel

De seneste fire års verdensmester, tyskeren Sebastian Vettel (Red Bull), starter som nummer to efter Lewis Hamilton (Mercedes).

- Vi er jo vant til det, og har ikke rigtig noget valg, siger han i et sidste interview inden det bliver alvor.

- Heldigvis er bilerne åbne, så vi får lidt frisk luft.

Kevin Magnussen er den eneste i feltet, som aldrig har kørt et fuldt løb på Sepang-banen før.

LÆS OGSÅ: McLaren gamblede – Magnussen videre

LÆS OGSÅ: Laudrup besøger Kevin Magnussen i Malaysia

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx