27/08-17 06:33

Silkeborg-træner vil styrke bredden i transfervinduetSilkeborg-træner vil styrke bredden i transfervinduet

Peter Sørensen fortæller, at man leder efter alternativer i defensiven, hvor Silkeborgs trup er hårdt ramt.

storybild

Silkeborg. Når Silkeborg IF i næste runde i Alka Superligaen møder AaB på udebane 11. september, kan det være med en forstærket spillertrup.

En række skader har gjort Silkeborg sårbare, hvilket ikke mindst er tilfældet i defensiven.

Backen Gustav Dahl er ude for resten af 2017 med en hofteskade, og det betyder, at træner Peter Sørensen ikke har noget alternativ på backpladserne til Mikkel Cramer og Jens Martin Gammelby.

- Det er noget, vi ser på. Vi har selvfølgelig én back (til begge pladser, red.), og flere har vi ikke brug for. Men jeg kan love for, at vi ser på, hvad vi kan gøre ved situationen.

- Det er selvfølgelig først i næste ombæring (ved flere skader, red.), at det bliver alvorligt, men så bliver det til gengæld også rigtig alvorligt. Så jeg forstår bekymringen, siger Peter Sørensen.

Til gengæld oplyser Silkeborg-træneren, at der ikke kommer yderligere offensive forstærkninger til klubben i dette transfervindue.

Således håber han, at Gustaf Nilsson, der er lejet i Brøndby, kan vende tilbage efter den kommende pause, hvor turneringerne ligger stille, fordi der spilles landskampe.

Gustaf Nilsson har siddet udenfor de seneste to kampe med en skadet akillessene.

Silkeborg tabte fredag 0-2 hjemme til Hobro IK i Alka Superligaen.

Dermed tabte Silkeborg for første gang i sæsonen på den nye hjemmebane, Jysk Park.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx