Af Bo Poulsen - 07/02-14 19:35; Opdateret: 07/02-14 20:36

Vladimir Putin har åbnet vinter-OL i SotjiVladimir Putin har åbnet vinter-OL i Sotji

Den russiske præsident fik æren af at åbne de olympiske vinterlege i Sotji.

storybild

(Billede: Polfoto)

Ruslands præsident, Vladimir Putin, har officielt åbnet vinter-OL i Sotji.

Det skete ved en storslået åbningsceremoni på det olympiske stadion foran 40.000 tilskuere.

OL-hånere er mere populære end OL
OL-hånere er mere populære end OL

Ceremonien begyndte klokken 17.14 dansk tid, hvor tilskuerne på Fischt Olympic Stadium og tv-seere over hele verden først blev taget med på en gennemgang af det kyrilliske alfabet, der anvendes i Rusland.

Herefter fortsatte showet med en gennemgang af Ruslands herligheder.

Skipperen for de danske curlingkvinder, Lene Nielsen, bar Dannebrog under åbningsceremonien.

Det danske hold består ved OL i Sotji af det kvindelige og mandlige curlinglandshold, den alpine skiløber Christoffer Faarup samt langrendsløberen Martin Møller.

Dansk badminton-legende bliver kronprinsens OL-kollega
Dansk badminton-legende bliver kronprinsens OL-kollega

Mens de to sidstnævnte ikke kommer i nærheden af medaljer, kan begge curlinghold med en god turnering komme i spil til ædelt metal.

Ved OL i Nagano i 1998 hentede det kvindelige danske curlinglandshold en sølvmedalje.

Det er den indtil nu eneste danske medalje i vinterlegenes historie.

Selvom vinterlegene i Sotji har kostet omkring 280 milliarder kroner at afholde - de dyreste i historien - så var der stadig plads til brølere under åbningsceremonien.

Som da en af fem olympiske ringe i kæmpestørrelse pludselig manglede i et ellers imponerende lysshow.

Det skete, umiddelbart inden at en meget alvorligt udseende Vladimir Putin blev præsenteret på stadion og trykkede hånd med Thomas Bach, præsidenten for den internationale olympiske komité (IOC).

Budweiser dropper OL: Vi tør ikke tage til Rusland
Budweiser dropper OL: Vi tør ikke tage til Rusland

Flere internationale statsoverhoveder glimrede ved deres fravær, blandt andre USA's præsident, Barack Obama, Tysklands forbundskansler, Angela Merkel og Storbritanniens premierminister, David Cameron.

Rusland og Vladimir Putin har været udsat for heftig kritik på grund af landets omstridte lovgivning for homoseksuelle.

Selvom vinter-OL altså først åbnede officielt i dag, så blev der allerede torsdag tyvstartet i flere discipliner.

Legene varer til og med den 23. februar, hvor afslutningsceremonien lukker OL.

LÆS OGSÅ: Kronprinsen vil bremse OL-fråseri

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx