06/10-17 11:02; Opdateret: 06/10-17 13:18

FCK-back udtaget som gardering før Rumænien-kampFCK-back udtaget som gardering før Rumænien-kamp

FCK's højreback Peter Ankersen er indkaldt til landsholdet, der søndag møder Rumænien i VM-kvalifikationen.

storybild

Podgorica. FC Københavns Peter Ankersen er indkaldt som gardering for den skadede Jens Stryger Larsen før landsholdets opgør hjemme mod Rumænien i VM-kvalifikationen på søndag.

Jens Stryger Larsen måtte udgå med en skade, da landsholdet torsdag slog Montenegro med 1-0 på udebane.

- Vi har indkaldt Peter Ankersen, for vi kan ikke gamble med Stryger. Han er i gang med at etablere sig i en ny klub i Udinese, og vi må tage hensyn til ham, siger landstræner Åge Hareide.

- Det er en baglårsskade, og han skal undersøges nærmere, når vi kommer tilbage til Danmark. Hvis han ikke kan spille, har vi Ankersen i baghånden, siger landstræneren.

Udinese-spilleren, der spillede venstreback mod Montenegro, blev udskiftet kort før pausen og erstattet med Real Betis-spilleren Riza Durmisi.

Dagen derpå er han selv usikker på, hvor alvorlig skaden er.

- Jeg ved ikke, om jeg bliver klar. Det føles nogenlunde i dag, men det skal undersøges nærmere, siger Jens Stryger Larsen.

27-årige Ankersen er noteret for 19 landskampe for Danmark og var senest i aktion i foråret, da Danmark på udebane spillede 0-0 i Rumænien.

I det opgør indtog FCK-spilleren positionen som højreback, mens Riza Durmisi passede venstresiden.

I torsdagens 1-0-sejr i Montenegro havde Hareide foretrukket Brentford-spilleren Henrik Dalsgaard som højreback.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx