06/05-18 13:08

Delaney er usikker på sin fremtid i WerderDelaney er usikker på sin fremtid i Werder

Thomas Delaney har kontrakt med Werder Bremen frem til 2021, men måske forlader han klubben denne sommer.

storybild

Thomas Delaney (nummer tre fra venstre) skiftede fra FC København til Werder Bremen i januar 2017. Til sommer kan det være, at turen går videre. Scanpix/Patrik Stollarz / Arkiv

Bremen. Landsholdsspilleren Thomas Delaney kan måske have spillet sin sidste hjemmekamp for Werder Bremen.

Selv om den 26-årige dansker har kontrakt med den nordtyske klub i yderligere tre sæsoner, så er det usikkert, om han fortsat er at finde i Werder Bremen efter sommerpausen.

- Jeg ved det ikke, svarer Delaney ifølge nyhedsbureauet dpa på spørgsmålet om, hvorvidt han har spillet sin sidste hjemmekamp.

- Der er en fin linje mellem at være ærlig og sige sin mening - og at være respektløs over for den klub, hvor man er på kontrakt, fortsætter midtbanespilleren.

Den tidligere FC København-anfører har aldrig lagt skjul på, at han gerne vil prøve sig af i den engelske Premier League en dag. Her kan sommerens VM med det danske landshold måske hjælpe ham på vej.

- Vi må se, hvad der sker. I fodbold er alt muligt, siger Delaney.

Sportschefen i Werder Bremen, Frank Baumann, havde fredag en samtale med Delaneys agent. Heller ikke Baumann ved, hvor længe han har den danske midtbanespiller på holdet.

- Det står ikke klart.

- Det er helt legitimt, at Thomas udtrykker sig, som han gør, siger Frank Baumann.

Werder Bremen spillede lørdag 0-0 på hjemmebane mod Bayer Leverkusen. Nordtyskerne runder sæsonen i Bundesligaen af i næste weekend, når Mainz venter på udebane.

/ritzau/dpa

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Mand faldet over bord: Kæmpe...
bt.dk
Solgt i hele landet: Spis ikke denne...
bt.dk
Forsker: Disse jobs forsvinder i...
bt.dk
Medier: Fodboldlegende skal giftes...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx