Af Ritzau - 03/03-17 21:22

Viborg-træner hylder stærk moral efter sejr i EsbjergViborg-træner hylder stærk moral efter sejr i Esbjerg

Viborg kom bagud i Esbjerg, men gæsterne fik tre vigtige point, og cheftræner Johnny Mølby roser spillerne.

storybild

Viborgs cheftræner, Johnny Mølby, kaldte det "en vanvittig vigtig sejr," da Viborg ude slog Esbjerg i Alka Superligaen. (Billede: Scanpix/Claus Fisker)

Viborg hentede fredag aften tre livsvigtige point i bundstriden i Alka Superligaen, da holdet vendte 0-1 til en 3-1-sejr i Esbjerg.

Sejren kom efter en kynisk og disciplineret anden halvleg, og den betyder, at Viborg for alvor har meldt sig ind i bundkampen og skabt kontakt til holden lige over.

Cheftræner Johnny Mølby var da også godt tilfreds.

- Selvfølgelig var det en vanvittig vigtig sejr i dag over Esbjerg. Vi er inde i en god periode med to sejre og tre uafgjorte i de seneste fem kampe, og det glemmer folk lidt, mener jeg.

- Ovenpå et par uafgjorte kampe var det godt at få en sejr i dag. Nu er der kontakt, og vinder vi så næste weekend, er der for alvor kontakt. Det går meget hurtigt i den her tabel, siger han.

Viborgenserne kom bagud 0-1 efter blot to minutters spil, men det rystede ikke holdet, og Johnny Mølby roser holdets moral.

- At komme bagud i sådan en vigtig kamp efter et par minutter og efterfølgende brænde et par store chancer er aldrig godt.

- Vi viste dog en stærk karakter og kom flot tilbage, siger han.

Den tidligere Esbjerg-spiller Mikkel Vestergaard kom ind fra bænken og scorede til 2-1 på sin tidligere hjemmebane. Han fik kort efter scoringen en skade og måtte lade sig skifte ud igen til stor ærgrelse.

- Jeg vil kalde det en rutsjebanetur. Jeg er selvfølgelig glad for at komme ind og score, men jeg er også ked af at blive skadet igen. Det er meget frustrerende. Sejren er dog det vigtigste for os, siger han.

Viborg er trods de tre point fortsat sidst i ligaen. Viborg har 22 point i bunden ligesom OB, der har spillet en kamp færre.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx