09/12-17 11:14

Mourinho før City-møde: United kan vinde mesterskabetMourinho før City-møde: United kan vinde mesterskabet

Manchester United og Manchester City tørner søndag sammen i en absolut topkamp i Premier League.

storybild

José Mourinho tror på et mesterskab til Manchester United, men manageren har stor respekt for Manchester City. Scanpix/Oli Scarff/arkiv

Manchester. Otte point adskiller førerholdet Manchester City og Manchester United i toppen af Premier League.

Alligevel tror United-manager José Mourinho på mesterskabet forud for søndagens møde mellem de to Manchester-hold.

- Jeg tror, vi kan (blive mestre, red.), men andre hold kan også vinde mesterskabet, siger han ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Vi er uden tvivl et bedre hold end sidste år. Men City er også et bedre hold, lyder det fra United-manageren.

Efter 15 kampe har Manchester City 43 point på Premier Leagues førsteplads. United følger efter med 35 point, mens Chelsea ligger nummer tre med 32 point.

United kan dermed reducere Citys forspring til fem point i søndagens opgør, men Mourinho har stor respekt for modstanderholdet.

- De har et godt hold. De forsvarer godt, og deres reaktion er god, når de taber bolden, siger Mourinho.

- De har en god dynamik i angrebet, og deres bevægelsesmønstre er kreative. De har fantastiske spillere, de har en fantastisk træner, og der er meget, der kører for dem.

- Hvis du spørger mig, er der en ting, jeg ikke kan lide, og det er, at de let mister balancen. Blæser det en smule, vælter de, siger han.

United har vundet to af de seneste fem kampe mod City i Premier League. To er endt uafgjort, mens City har en enkelt sejr.

Søndagens kamp spilles på Old Trafford klokken 17.30 dansk tid.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Medie: Dansk ligaklub begæret konkurs
bt.dk
29-årig tv-kok Matt Campbell død...
bt.dk
Dansk ligaklub erklæret konkurs: 'Jeg...
bt.dk
Stjerne stillede op til billede med...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx