Af Ritzau - 05/05-17 15:40; Opdateret: 05/05-17 16:05

Fifa ophæver Messis landsholdskarantæne efter appelFifa ophæver Messis landsholdskarantæne efter appel

Lionel Messi slipper for at afsone flere karantænedage, som han blev idømt for upassende sprogbrug mod dommer.

storybild

Lionel Messi blev idømt fire dages karantæne for at fornærme en linjedommer, men han slipper for at afsone de sidste tre af dem. (Billede: Reuters/Marcos Brindicci)

Fodboldstjernen Lionel Messi er klar til at tørne ud for Argentinas landshold igen.

Fredag meddeler Det Internationale Fodboldforbund (Fifa), at man annuller resten af karantænen på fire spilledage for Argentina. Barcelona-stjernen blev idømt karantænen i marts for upassende sprogbrug mod en dommer.

Messi og Det Argentinske Fodboldforbund (AFA) appellerede kendelsen, og Fifas appelkomité kom frem til, at man ikke havde beviser nok til at opretholde karantænen.

Det var under Argentinas kamp mod Chile 23. marts, at Messi fornærmede den ene linjedommer i kampen og efterfølgende blev idømt karantæne.

Messi nåede at afsone den første karantænedag, da Argentina mødte Bolivia i VM-kvalifikationsturneringen få dage senere. Argentina tabte kampen 0-2.

Argentina fyrede efterfølgende sin landstræner, Edgardo Bauza, efter en generelt meget skuffende VM-kvalifikation.

Landet plejer at være selvskreven deltager ved VM-slutrunder, men det er langt fra givet, at Argentina kvalificerer sig til VM i Rusland i 2018.

Med fire spillerunder tilbage af kvalifikationsturneringen ligger Argentina på femtepladsen i den sydamerikanske gruppe.

De fire bedste går direkte til VM, mens nummer fem skal spille playoffkamp om kvalifikation.

Messi og co. har blot to point ned til Ecuador på sjettepladsen. Argentinas næste opgave er ude mod Uruguay 31. august.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx