Af Ritzau - 22/06-17 19:32

Olesen blander sig igen i golftoppen på European TourOlesen blander sig igen i golftoppen på European Tour

Golfspilleren Thorbjørn Olesen følger op på sin fjerdeplads i Barsebäck med et stærkt udlæg i München.

storybild

Thorbjørn Olesen er i øjeblikket i forrygende form. Han indtager tredjepladsen efter første runde i München. (Billede: Scanpix/Emil Langvad / Arkiv)

Thorbjørn Olesen har fået en fremragende start på den tyske golfturnering BMW International på European Tour.

Den 27-årige dansker indtager en placering som nummer tre - to slag efter den førende Wade Ormsby fra Australien - efter torsdagens åbningsrunde.

Olesen leverede hele syv birdies i en næsten perfekt runde, der dog bød på en enkelt bogey på næstsidste hul.

Dermed kunne han notere en score på 66 slag - seks under banens par.

Det er anden turnering i træk, at danskeren kæmper med om topplaceringerne. Tidligere på måneden sluttede Olesen som en samlet nummer fire ved Nordea Masters i svenske Barsebäck.

Jeff Winther åbnede med en runde i 69 slag, hvilket placerer ham som nummer 27 i stillingen. Lucas Bjerregaard er placeret på en 47.-plads efter en åbning i 70 slag.

Veteranen Thomas Bjørn og Lasse Jensen fik en skidt start i München og er placeret uden for top-100.

BMW International har en samlet præmiesum på to millioner euro svarende til omkring 15 millioner kroner.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx