Af - 10/10-14 09:17

Jørgen Leth om Andy Schleck: Jeg begræder hans karrierestopJørgen Leth om Andy Schleck: Jeg begræder hans karrierestop

En knæskade har sat stopper for Andy Schlecks cykelkarriere. Og det er et stort talent, der siger farvel, mener Tour de France-kommentator, Jørgen Leth.

storybild

Andy Schleck var en åbenbaring, da han trådte ind i sporten, mener Tour de France-kommentator, Jørgen Leth. (Billede: Polfoto)

Det var med tårer i øjnene, at Andy Schleck i går måtte annoncere sin tilbagetræden fra den profesionelle cykelsport.

Og den tidligere CSC-rytter er ikke den eneste, der er ked af karrierestoppet. Også Tour de France-kommentator, Jørgen Leth, finder afskeden rørende.

- Jeg begræder da, at han ikke er i cykelsporten mere. Der var en lethed over ham, da han klatrede i bjergene. Og på sine bedste dage, var han en strålende aktør, som jeg i høj grad kommer til at savne, sagde han til metroxpress.

I tårer: Tour-vinder stopper karrieren
I tårer: Tour-vinder stopper karrieren


Det er en knæskade, der har sat en kæp i hjulet for den 29-årige bjergrytter, der efter flere besøg hos knæ-eksperter verden over har erkendt, at han må stoppe karrieren som professionel cykelrytter.

Skaden kommer efter flere års nedtur i sporten, og det giver Jørgen Leth anledning til at studse over skadens timing.

- Han har været skuffende i nogle år, og nu kommer skaden så oveni, og giver ham en naturlig udgang af sporten. Jeg ved ikke om han taler sandt eller ej, men jeg synes, at man har kunnet mærke, at han har været på vej ud af sporten i noget tid, sagde Jørgen Leth.

Kørte galt ved VM i cykling: Brækkede arme, ben og hofter
Kørte galt ved VM i cykling: Brækkede arme, ben og hofter


Men på trods af spekulationerne, er Tour de France-kommentatoren ikke i tvivl om, hvor stor en stjerne Andy Schleck har været.

- Han indskriver sig i rækken af store klatrere, på højde med Pantani, slutter Jørgen Leth.

Tidligere Tour de France-vinder indstiller karrieren
Tidligere Tour de France-vinder indstiller karrieren

LÆS OGSÅ: Sådan! Danmark åbner VM med sølv

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx