08/12-17 14:04

Nadal og Muguruza gør rent spansk prisbordNadal og Muguruza gør rent spansk prisbord

De to spanske tennisspillere blev kåret til verdens bedste i 2017-sæsonen af Det Internationale Tennisforbund.

storybild

Rafael Nadal er kåret til årets bedste tennisspiller i verden, mens Garbiñe Muguruza er kåret til kvindernes bedste spiller. Scanpix/Kyle Terada

Madrid. Tennissportens årlige pris som verdens bedste spiller er for første gang i 19 år gået til to spillere fra samme land.

Prisen uddeles af Det Internationale Tennisforbund (ITF), og hos mændene gik den til Rafael Nadal, mens Garbiñe Muguruza blev tildelt hæderen blandt de kvindelige tennisspillere.

Det skriver Reuters, som beretter, at senest begge priser gik til spillere fra samme nation var i 1998, da amerikanske Pete Sampras samt Lindsay Davenport blev hædret.

Rafael Nadal rejste sig fra et frygteligt og skadeplaget 2016, og spanieren har i 2017 leveret toppræstationer, som da han vandt French Open for tiende gang i karrieren.

31-årige Nadal vandt også US Open i sæsonen, hvilket bragte ham op på 16 grand slam-titler i alt.

Nadal sluttede tennisåret som verdensranglistens nummer ét.

Garbiñe Muguruza sluttede også året på førstepladsen på verdensranglisten efter en sæson, der blandt andet bød på sejr i Wimbledon.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Kæmpebeløb: Nyt sommerhus på markedet...
bt.dk
Medie: Her er punktet,...
bt.dk
Irina afslører nyt...
bt.dk
Store chancer i begge ender: Mål...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx