Af Ritzau - 18/12-16 22:49

Barcelona smadrer Espanyols derbydrømme på Camp NouBarcelona smadrer Espanyols derbydrømme på Camp Nou

To mål af Luis Suarez var med til at sikre en 4-1-sejr til Barcelona over lokalrivalerne Espanyol søndag.

storybild

Luis Suarez scorede to gange, da FC Barcelona besejrede Espanyol på Camp Nou. (Billede: Scanpix/Josep Lago)

Espanyols spillere havde drømt om mere, men måtte igen erkende, at Camp Nou er et rædsomt sted for dem at besøge.

I søndagens lokalderby mellem FC Barcelona og Espanyol vandt Barcelona 4-1. Dermed har Barcelona i de seneste seks opgør mod lokalrivalerne vundet med imponerende 23-2.

Luis Suarez fejrede sin kontraktforlængelse med Barcelona med at score to gange, og da Messi scorede et enkelt mål, så er begge noteret for 12 sæsontræffere i ligaen.

Barcelona spillede sig også tilbage på andenpladsen i Primera Division med 34 point. Men Real Madrid, der topper med tre point mere, har ikke været i kamp i denne runde endnu på grund af VM for klubhold.

Espanyol led sæsonens fjerde nederlag, og efter seks minutter så man tegningen til en hård aften på fremmed græs for gæsterne.

Lionel Messi forsøgte sig efter et kontraangreb, men hjemmeholdet måtte vente til det 18. minut med at komme foran 1-0.

Her smækkede Andrés Iniesta en perfekt stikning afsted til Luis Suarez, der tog bolden fremragende med i sit løb og udplacerede Diego Lopez i Espanyol-målet.

Barcelona formåede ikke at score mere i halvlegen, og Espanyol øjnede muligheden for et sjældent hæderligt resultat på udebanen.

Efter store stryg i de fem forudgående opgør mod Barcelona på Camp Nou havde Espanyol et håb om bedre tider, da klubben i denne sæson har fundet mere stabilitet.

I de forudgående ni ligakampe var Espanyol ubesejret, og klubben havde blot indkasseret to scoringer i disse kampe.

Gæsterne måtte dog strække våben, da Messi fantastisk gled igennem defensiven i det 67. minut og afsluttede.

Lopez i Espanyol-målet kunne kun halvklare, og bolden sprang ud til Suarez, der øgede til 2-0.

To minutter senere endte bolden igen hos Messi, som driblede sig igennem Espanyols forsvar. Bolden blev tacklet hen til Jordi Alba, der bragede hjemmeholdet på 3-0.

David Lopez fik lov at reducere på en flot scoring med ti minutter igen, men Messi ville også lege med.

Argentineren sluttede aftenen med lidt fantastisk bandespil med Suarez, før han scorede til slutresultatet.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx