Af Per Colstrup Vinkel, New York. - 03/09-14 06:25

Wozniacki smadrede italiener til tynd spaghettiWozniacki smadrede italiener til tynd spaghetti

Den danske tennisspiller stormer videre og spillede sig med endnu en overbevisende sejr i semifinalen ved US Open. Svært at se, hvordan Wozniacki ikke som minimum skal nå finalen.

storybild

(Billede: Polfoto)

Klokken var 21.46, da Caroline Wozniacki sendte den første serv afsted under aftenhimlen på Arthur Ashe Stadium i New York. Minutviseren havde ikke engang nået en halv omgang på skiven før danskeren havde sikret sig første sæt 6-0.

Det startede ellers alt andet end godt, da Wozniacki med et par lange dueller og en dobbeltfejl kom ned 0-40 i kampens parti og kortvarigt lignede en spiller, der havde tænkt sig at spille på italienerens præmisser.

Hovedet er vigtigere end hænderne, Wozniacki
Hovedet er vigtigere end hænderne, Wozniacki

Det blev dog ved håbet for den rutinerede italiener, for i modsætning til de to spilleres seneste opgør for fire år siden, så har Wozniacki lagt et gear mere til sit spil. Det hedder i særdeleshed serv og vinderslag. Dem fik danskeren fint sat i scene mod en modstander, der som sættet skred frem, mest af alt lignede en spiller med billet til Alitaliaflyet onsdag morgen mod Rom.

Errani forsøgte at bringe balance i de to spilleres ulige slagstyrke ved at træde to skridt ud i baghåndssiden for udelukkende at slå forhånd. Den taktik mislykkedes på det grusomste, da Wozniacki blot fik endnu mere plads til at slå vinderslag, med både forhånd og baghånd, i italienerens forhåndsside. 15-4 hed vinderopgørelsen i dansk favør efter første sæt, hvilket potentielt kunne have været endnu mere overbevisende.

Ny Wozniacki-stil skal smadre Errani
Ny Wozniacki-stil skal smadre Errani

Andet sæt startede med en dansk koldstart og Errani jublede nærmest ironisk over endelig at vinde et parti.

Attituden hos den rutinerede italiener, der så sent som sidste år nåede finalen ved French Open i Paris, udstrålede med al tydelighed, at hun ikke på nogen måde var i stand til at finde noget af det grus der skulle til for at få den velsmurte danske tennismaskine ned i kadence.

I tenniskampe kommer selv de største stjerner ind i korte perioder med koncentrationssvigt, hvilket vel også er naturligt, når man er kommet så let som at klø sig selv et vidst sted til første sæt.

Piotr Wozniacki: Knust kærlighed gør Caroline bedre
Piotr Wozniacki: Knust kærlighed gør Caroline bedre

Forskellen på de bedste og de næstbedste er blot, at de bedste er i stand til at minimere de dårlige perioder og maksimere udbyttet af de gode. De seneste måder er Wozniacki gået fra den ene kategori til den anden, hvilken gruppe hun er rykket fra og til behøver vi næppe spilde ord på.

Med en snutptag vendte danskeren 0-1 til 4-1, igen med en dejlig offensiv til trods for Erranis konstante forsøg på at bringe kampen ned i tempo og boldene i rotation á la Rafael Nadal.

Siges skal det dog også, at italienerens slag slet ikke bider på samme måde på den amerikanske cementbane som på det røde grus i Europa, hvor hun har sikret sig karrierens største sejre – men det er og skal ikke være Wozniackis problem.

Ubekymret og uden at overanstrenge sig kørte hun endnu et sæt i hus og gjorde sig selv til endnu større favorit i semifinalen end før hun gik på banen tirsdag aften.

Ensidig forestilling
6-0 og 6-1 stod der på den store tavle på Arthur Ashe Stadium efter 65 minutters spil og afslørede en ensidig forestilling, hvor de der havde sat næsen op efter et brag som mod Sharapova i forrige kamp gik forgæves.

Til gengæld fik de en understregning at Caroline Wozniackis nye stabil er stabil og at den kommer i aktion mindst en gang mere i New York i år.

Det bliver fredag, når danskeren i semifinalen skal op mod turneringens helt store overraskelse Peng Shuai fra Kina, der slog en anden overraskelse Belinda Bencic.

En modstander Wozniacki har det ganske godt mod, 5-1 står den til danskeren i indbyrdes statistik, med fem Wozniacki-sejre på rad og række, senest sidste år i New Haven.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

BTs Formel 1-ekspert: Magnussens...
bt.dk
IKEA tilbagekalder vare: Stop med at...
bt.dk
LIGE NU: Menneskejagt i gang - flere...
bt.dk
Medier: Fodboldlegende skal giftes...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx