Af Ritzau - 04/05-17 09:43; Opdateret: 04/05-17 13:34

Wass før semifinale mod United: En af de største kampeWass før semifinale mod United: En af de største kampe

Celta-danskeren glæder sig til at møde Manchester United i Europa League-semifinalen.

storybild

Daniel Wass (th.) er vant til at spille mod store klubber som FC Barcelona og Real Madrid. Europa League-kampene mod Manchester United bliver også nogle af karrierens største. (Billede: Scanpix/Bruno Fahy)

Den spanske fodboldklub Celta spiller torsdag aften for første gang en semifinalekamp i en af de store europæiske klubturneringer.

Det sker, når klubben på hjemmebane møder Manchester United i den første af to kampe i Europa Leagues semifinaler.

Celtas dansker Daniel Wass ser meget frem til kampen, som bliver et højdepunkt i karrieren.

- Det er en af de største. Det er ikke mange spillere, der får lov til at opleve en semifinale i Europa League og så mod Manchester United over to kampe.

- Det er en af de store kampe, man altid vil huske tilbage på resten af karrieren. Det betyder rigtig meget og er en rigtig stor kamp personligt, siger Daniel Wass til BT.

Han er en af tre danskere i Celta-truppen, der også tæller Andrew Hjulsager og Pione Sisto.

Celta har imponeret i sin første europæiske deltagelse i ti sæsoner.

Klubben gik først videre fra gruppen med Ajax, Standard Liege og Panathinaikos.

Siden er det blevet til sejre over Shakhtar Donetsk, Krasnodar og Genk, og nu venter en stor udfordring mod mægtige Manchester United.

Daniel Wass er overbevist om, at Celta kan nå hele vejen til finalen.

- Selvfølgelig kan vi det. Jeg synes ikke, vi har nogen stopklods. Vi skal bare fortsætte det, vi har gjort, og så er alt muligt, siger danskeren.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx