Af - 25/02-14 22:35

Kæmpenedtur: United på vej ud af CL?Kæmpenedtur: United på vej ud af CL?

Manchester United tabte tirsdag aften 0-2 til Olympiakos i holdenes første 1/8-finale. Tidligere United-assistent tror, det kan ødelægge Moyes' sommerdrømme, hvis englænderne ryger ud.

storybild

Manchester United led tirsdag aften et nederlag til Olympiakos i Grækenland. (Billede: Polfoto/Thanassis Stavrakis)

Da Alejandro Dominguez scorede til 1-0 mod Manchester United i går, var det måske første søm i kisten for de sommerplaner, United-manager David Moyes har lagt.

Dortmund fortsætter favoritstorm i CL
Dortmund fortsætter favoritstorm i CL

Målet var det første af to, da Olympiakos slog de engelske mestre på Karaiskakis, og det var lidt af en detalje. Giannis Maniatis opsnappede bolden lige uden for feltet og skød – ikke ret farligt – men Dominguez var snarrådig og rettede bolden af med hælen. I anden halvleg scorede Joel Campbell på et langskud.

At vinde Champions League er efterhånden sidste mulighed for at kvalificere sig til næste sæsons Champions League. Holdet har med 11 kampe tilbage 11 point op til Liverpool og fjerdepladsen, der giver mesterbold.

Dortmund-træner: Tæt på optimalt
Dortmund-træner: Tæt på optimalt

Skulle det ikke lykkes, så kan det betyde, at den invasion af stjernespillere, som David Moyes har haft i udsigt til sommer, bliver sløret.

- Det ender måske i en situation, hvor David Moyes har to indkøbslister. Han vil have entil at spille europæisk, og en til ikke at spille europæisk, siger Mike Phelan, assistent under Moyes' forgænger Alex Ferguson, til Daily Mail.

Dansk Chelsea-talent videre i unges CL
Dansk Chelsea-talent videre i unges CL

- At spille i Champions League er altid vigtigt. Man er altid i konkurrence med andre fodboldklubber om de store spillere, og der er det vigtigt, om man er i Europa eller ej, siger han.

Mod Olympiakos måtte Manchester United erkende, at selvom holdet havde bolden lidt mere end grækerne, kom det ikke frem til ret meget frygtindgydende i en kamp, hvor holdet måtte undvære nyindkøbet Juan Mata. Spanieren er spærret i Champions League, fordi han spillede for Chelsea i turneringen i efteråret.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx