29/10-17 10:53

Venus Williams om Wozniacki-duel: Jeg må lave en planVenus Williams om Wozniacki-duel: Jeg må lave en plan

Caroline Wozniacki har aldrig vundet over amerikanske Venus Williams. Syv nederlag er det blevet til.

storybild

Søndag møder Venus Williams (billedet) danske Caroline Wozniacki i finalen i Singapore. Reuters/Edgar Su

Singapore. Søndag mødes Caroline Wozniacki og Venus Williams i finalen i sæsonfinalen i Singapore.

Amerikaneren har aldrig tabt til danskeren, men på trods af syv sejre og ingen nederlag, så mener Venus ikke, hun kan bruge statistikken til så meget, når det går løs.

- Jeg har ikke spillet mod hende (Wozniacki, red.) i lang tid, siger Venus Williams ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Jeg må se, hvordan det går, og så må jeg lave en plan.

Williams og Wozniacki mødte senest hinanden i 2015 i Miami, og der vandt Williams 6-3, 7-6.

Wozniacki slog i semifinalen Karolina Pliskova i to sæt, og Venus Williams vandt sin semifinale mod Caroline Garcia i tre sæt.

Det er anden gang, at Caroline Wozniacki spiller sig i finalen ved sæsonfinalen i Singapore. I 2010 spillede danskeren mod belgiske Kim Clijsters i finalen, men måtte se sig slået.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx