26/12-17 15:31

Hattrick-Harry Kane sætter rekorder i Tottenham-målshowHattrick-Harry Kane sætter rekorder i Tottenham-målshow

Målmageren var helt ustyrlig og overtog flere rekorder, da Tottenham ydmygede Southampton i Premier League.

storybild

Harry Kane var i centrum, da Tottenham ydmygede Southampton i Premier League. Scanpix/Adrian Dennis

London. Harry Kane har været i målhumør igennem hele året.

Tirsdag eftermiddag viste den engelske fodboldspiller endnu en gang, hvorfor han regnes som en af verdens bedste angribere.

Harry Kane lavede tre mål og snuppede to målrekorder, da Tottenham på hjemmebane vandt 5-2 over Southampton i Premier League.

Angriberen overtog rekorden som den mest scorende spiller i et kalenderår i Premier League.

Samtidig blev han årets mest scorende spiller på et europæisk klubhold i kampe for klub- og landshold.

Harry Kane slutter året med 39 mål i Premier League, og han har i alt scoret 56 gange i kalenderåret for Tottenham og England.

Christian Eriksen spillede hele kampen for Tottenham, mens Pierre-Emile Højbjerg fik fuld spilletid og indkasserede et gult kort for gæsterne.

Allerede efter seks minutter var Harry Kane ved at komme på scoringstavlen i kampen i London.

Christian Eriksen lagde en tværaflevering ind mod mål, men Kanes afslutning gik lige forbi målet.

Midt i halvlegen sendte Christian Eriksen et frispark ind i straffesparksfeltet, og fra en position tæt på mål headede Harry Kane bolden i mål til 1-0.

Det var hans 37. Premier League-mål i år, et mål mere end Alan Shearer scorede i 1995.

Southampton-målmand Fraser Forster må glæde sig over, at fokus på Wembley Stadium primært var på rekorden, for målmanden så mildest talt ikke godt ud i situationen.

Fem minutter før pausen fik Harry Kane så fingrene i endnu en rekord.

Han stod fri foran mål og udnyttede Heung-Min Sons præcise tværpasning, og så var Tottenham foran 2-0.

Målet var Harry Kanes scoring nummer 55 i 2017, når man tæller mål for både klub- og landshold med.

Dermed overhalede han FC Barcelonas argentiner Lionel Messi, der har lavet 54 mål i 2017.

Tottenham slog gæsterne knockout med to hurtige scoringer i anden halvleg.

Først scorede Dele Alli til 3-0 på et fremragende indadskruet spark, mens Southampton-spillerne så passive til.

Kort efter mistede gæsterne bolden, og et hurtigt kontraangreb senere havde Heung-Min Son scoret til 4-0.

Sofiane Boufal fik reduceret til 1-4, men midt i anden halvleg var det endnu en gang Harry Kanes tur.

Angriberen blev sendt afsted med bolden i løb mod målet, og Harry Kane løftede smart bolden over Fraser Forster til 5-1.

Dusan Tadic fik senere reduceret til 2-5 for Southampton, men det ændrede ikke indtrykket af, at dagen tilhørte Harry Kane og Tottenham.

Med sejren kom Tottenham op på fjerdepladsen i Premier League med 37 point for 20 kampe.

Southampton er nummer 13 med 19 point.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

50-årig verdensstjerne skal være far
bt.dk
FOA-formand slår fast midt i...
bt.dk
Dansk stjernerytter efter sit...
bt.dk
'Nogen af os vil altid gå rundt og...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx