Af - 12/09-13 08:02; Opdateret: 12/09-13 08:30

Kessler-afgørelse otte uger vækKessler-afgørelse otte uger væk

Mikkel Kessler holder formen ved lige og vil være klar til et comeback, afslører promotor Kalle Sauerland.

storybild

Som det kan ses, blev der givet og taget, da Kessler boksede sin måske sidste kamp mod Carl Froch. (Billede: Polfoto)

Var nederlaget til briten Carl Froch sidste gang, vi så Danmarks bedste bokser, Mikkel Kessler, i ringen?

Spørgsmålet har summet siden nederlaget i maj, men nu kan et svar være tæt på, fortæller danskerens promotor.

- Vi sætter os ned i slutningen af oktober eller starten af november, og ser hvor han står, og hvordan fremtidsmulighederne er for ham i sporten, siger Kalle Sauerland.

LÆS OGSÅ: Kessler: Ja, jeg skal være far - og det kan betyde stop

LÆS OGSÅ: Nu taler Kessler: Derfor tabte jeg til Froch

Der er gået næsten fire måneder siden Froch-kampen, men Sauerland understreger, at danskeren har holdt sig i form.

- Mikkel træner hver dag, det har han gjort hele sit liv. Hvis man ser på hans karriere, har han haft mange lange boksepauser, så det kommer ikke til at forhindre noget. Spørgsmålet er, om der er noget derude, som er vigtigere for Mikkel, og hvordan han selv føler, uddyber han.

Kessler udtaler selv til Sky Sports, at en tredje kamp mod Carl Froch frister. Tror du, at han kommer tilbage i ringen?

- Jeg ved det ærlig talt ikke. Han er femdobbelt verdensmester, så fra nu af vil alt bare være en bonus.

Hvad siger du til ham, når I snakker sammen?

- Jeg spørger, hvordan han har det. Det er ikke endnu en tenniskamp, han siger ja til, det er boksning. I vores sport tror jeg ikke, at det er det rigtige at presse folk. Hvis han vil tilbage, vil der være rigeligt med muligheder, men det kræver, at han er fuldt motiveret. Hvis man ser på de andre boksemestre, er han i hvert fald ikke for gammel til at fortsætte.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx