Af Ritzau - 12/01-17 03:45

Klopp indrømmer papirfadæse efter Southampton-nederlagKlopp indrømmer papirfadæse efter Southampton-nederlag

Liverpool-manageren forsøgte at skifte system sent i anden halvleg, men skabte i stedet forvirring på banen.

storybild

Jürgen Klopp indrømmer, hans forsøg på at ændre formation sent i anden halvleg mod Southampton slog fejl. (Billede: Reuters/John Sibley)

Liverpool-manager Jürgen Klopp tager en stor del af ansvaret for, at hans mandskab onsdag aften led et 0-1-nederlag til Southampton i ligacuppens semifinale.

Særligt én episode erkender Klopp var decideret uhensigtsmæssig i kampen.

Sent i anden halvleg ved stillingen 1-0 afleverede Klopp et stykke papir til Daniel Sturridge til stor forvirring for både angriberen og flere af hans holdkammerater.

På papiret havde Jürgen Klopp beskrevet en ny opstilling, der skulle bringe Liverpool tilbage på sporet i kampen.

Efter kampen indrømmer Klopp, at det ikke var den bedste måde at håndtere situationen.

- Det var bare et nyt system, uanset hvad du kalder det, 3-5-2. To fløje, to angribere, det er alt. Ikke mere information, men det var nok, siger Jürgen Klopp efter kampen ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Jeg tror, det var lidt for sent, da vi gav ham papiret, og kampen var i gang. Det var vores fejl, tilføjer han.

Jürgen Klopp understreger dog, at flere af hans spillere forstod beskeden på sedlen, mens andre misforstod budskabet.

- Syv eller otte kunne se det, men Roberto (Firmino, red.) skulle bruge lidt længere tid, og så sker sådan noget, siger Jürgen Klopp.

Han ærgrer sig over nederlaget til Southampton, men er overbevist om, at Liverpool vil få revanche i returopgøret.

Liverpool spillede et stykke under vanligt niveau, og Southampton havde flere store chancer i kampen.

Derfor var det en optimistisk Jürgen Klopp, der blev interviewet efter kampen.

- Lige nu er der to skuffede managere. Den ene fordi han tabte, og den anden, fordi han vandt 1-0 og nu skal til Anfield, siger Klopp.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx