01/09-13 16:34

Liverpool sænker United med ny 1-0-sejrLiverpool sænker United med ny 1-0-sejr

Daniel Agger og Liverpool slog ærkerivalerne på Daniel Sturridges scoring. Liverpool har stadig maksimumpoint.

storybild

Liverpools Daniel Sturridge (th) sænkede Manchester United. (Billede: Polfoto)

Liverpool har fået en perfekt start på Premier League, og forsvaret med Daniel Agger i centrum har endnu ikke lukket mål ind i sæsonens første 270 minutter.

LÆS OGSÅ: Eriksen skifter til Tottenham

Hjemme på Anfield vandt Liverpool søndag med 1-0 over ærkerivalen Manchester United - den tredje sejr af tre mulige med de cifre.

Og for tredje gang var målscoreren Daniel Sturridge, der for alvor brillerer som klubbens førsteangriber i karantæneramte Luis Suarez' fravær.

United har under den nye manager David Moyes til gengæld kun vundet en af de første tre kampe, og igen havde holdet besvær med at skabe oplagte målchancer.

Liverpools fans hyldede før kampen klubbens legendariske manager Bill Shankly, der mandag ville have fyldt 100 år, og hjemmeholdets spillere lod sig inspirere af optakten til en flyvende start.

Der var kun spillet tre minutter, da Daniel Agger rystede Rio Ferdinand af sig på et hjørnespark. Danskeren headede mod mål, og fra få meter fik farlige Sturridge snittet bolden det sidste stykke ind over stregen.

Hjemmeholdet var bedst før pausen, hvor United-spillerne blot magtede et forsøg inden for målrammen.

Det ændrede sig dog noget i anden halvleg, hvor Moyes fik pumpet mere energi ind i sine spillere, der i perioder fik sat Agger og hans kumpaner i Liverpools forsvar under et pænt pres.

Men de 20-dobbelte mestre mangler stadig en del i at nå op på tidligere tiders niveau, og det hjalp ikke, at holdet måtte undvære Wayne Rooney, der blev meldt skadet med en flænge i hovedet.

Premier League holder nu landskamppause, og Uniteds næste mulighed for at få en sejr bliver 14. september, når Crystal Palace kommer til Old Trafford. To dage senere skal Liverpool en tur til Swansea.

/ritzau/


LÆS OGSÅ: Wenger: Arsenal-fans er hjernevaskede

LÆS OGSÅ: Laudrup kræver point

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Undrede du dig også? Derfor kom...
bt.dk
Politiet efterlyser 8-årig dreng
bt.dk
Rose fik et opkald, hun ikke skulle...
bt.dk
Liverpools skurk dagen derpå: 'Jeg...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx