06/09-17 11:54

Viborg HK forlænger med landsholdsspiller til 2021Viborg HK forlænger med landsholdsspiller til 2021

Line Haugsted har forlænget kontrakten med traditionsklubben, så landsholdsspilleren bliver i Viborg til 2021.

storybild

Line Haugsted (th.) har forlænget med Viborg HK. Scanpix/Liselotte Sabroe/arkiv

Viborg. Håndboldklubben Viborg HK har forlænget samarbejdet med landsholdsspilleren Line Haugsted.

Den 22-årige venstreback har underskrevet en kontrakt med traditionsklubben, der løber frem til sommeren 2021.

- Jeg føler både, jeg kan få indfriet mine sportslige mål, og så passer det hele også bare på det personlige plan.

- Jeg har min familie tæt på, og det betyder meget for mig. Så det hele går ligesom op i en højere enhed her, siger Line Haugsted til TV2 Sport.

Line Haugsted kom til Viborg sidste år, og hendes tidligere kontrakt løb frem til sommeren 2019.

Viborg sluttede i sidste sæson som nummer fire i kvindernes bedste række.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx