Af Ritzau - 12/03-17 11:32

Delaney tilbage: Jeg mærker intet til hjernerystelseDelaney tilbage: Jeg mærker intet til hjernerystelse

Det er tre uger siden, at Thomas Delaney blev ramt af en modspiller. I dag mærker han ikke meget til uheldet.

storybild

Thomas Delaney byttede i vinterpausen FC København ud med Werder Bremen. (Arkivfoto). (Billede: Scanpix/Henning Bagger)

Landsholdsspilleren Thomas Delaney fik for tre uger siden en hjernerystelse og flere brud i ansigtet i et opgør for Werder Bremen.

Den 25-årige midtbanespiller vurderer selv, at han er sluppet heldigt fra episoden, der skete i en bundesligakamp mod Mainz. Her brasede en modspiller ind i Delaney.

- Jeg tror bare, at jeg har fået en lille hjernerystelse.

- Jeg må have været heldig, for jeg har ingen problemer haft med hjernerystelsen, siger Thomas Delaney til BT.

Udover hjernerystelsen pådrog den tidligere FC København-anfører tre brud i ansigtet.

- Omkring kindbenet, et i øjenhulen og et i bihulen.

- Men det er ikke rigtigt noget problem. Det er ikke noget, jeg rigtigt har kunnet mærke, fortæller han.

Uheldet skete i hans blot femte kamp for klubben efter vinterskiftet fra FC København.

Da Delaney blev båret fra banen i begyndelsen anden halvleg i 2-0-sejren over Mainz, havde han en halv time forinden stemplet ind i Bundesligaen med sit første mål.

Midtbanespilleren fortæller, at forventningerne til ham er store i Werder Bremen, der kæmper hårdt for at undgå nedrykning.

- Det kunne jeg godt mærke fra første dag. Der var sådan lidt Messias over min ankomst. Jeg skulle komme og redde det hele, men det er jo ikke sådan, det fungerer, siger han.

Fredag gjorde han comeback for den nordtyske klub i en 1-1-kamp mod Bayer Leverkusen, da han iført en ansigtsmaske blev sendt på banen midtvejs i anden halvleg.

Delaney fortæller til BT, at han blot bruger masken som en sikkerhed.

Midtbanespilleren blev tidligere på ugen udtaget til VM-kvalifikationskampen mod Rumænien med det danske landshold. Opgøret spilles 26. marts i Rumænien.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx