13/10-17 16:06

Federer spiller sig tæt på finalestormøde mod NadalFederer spiller sig tæt på finalestormøde mod Nadal

Med en sejr over Richard Gasquet er Roger Federer klar til semifinalen mod Juan Martin del Potro i Shanghai.

storybild

Shanghai. Arrangørerne af ATP-turneringen Shanghai Rolex Masters er formentlig begyndt at slikke sig om munden med udsigten til en mulig drømmefinale mellem Roger Federer og Rafael Nadal.

Roger Federer spillede sig fredag eftermiddag i semifinalen med en sejr på 7-5, 6-4 over Richard Gasquet.

Dermed er schweizeren klar til semifinalen, mens verdensetter Rafael Nadal i den anden semifinale møder kroaten Marin Cilic.

Federer møder Juan Martin del Potro, som beskadigede sit venstre håndled i sin kvartfinale, men vandt alligevel. Om det vil hæmme ham i semifinalen vides endnu ikke.

Federer og Gasquet leverede tennis på et højt niveau i et tæt første sæt.

Breakboldene var få, men hvor Federer afværgede den ene, Gasquet kom frem til, så brød schweizeren til 6-5 på sin anden breakmulighed i sættet.

Derefter servede han sikkert første sæt hjem.

Federer kom flyvende ud til andet sæt, hvor han indledte med at bryde franskmandens serv rent.

Alt tydede på en Federer i kontrol, men i det efterfølgende serveparti brød Gasquet tilbage.

Generelt var spillet præget af schweizisk dominans, og ved 2-2 kom Federer igen frem til breakboldene. Tre af slagsen blev dog misbrugt.

I Gasquets næste serveparti var Federer igen i teten, og da han kom frem til endnu to breakbolde, lykkedes det ham på den anden at bringe sig på 4-3.

Herfra kørte han sikkert sejren hjem.

Federer vandt turneringen i 2014.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx