07/11-17 07:33

Italiens landstræner er tryg før playoffdyst mod SverigeItaliens landstræner er tryg før playoffdyst mod Sverige

Giampiero Ventura føler sig sikker på, at Italien formår at besejre Sverige og komme med til VM i fodbold.

storybild

Giampiero Ventura er fortrøstningsfuld før Italiens playoffkampe mod Sverige. Scanpix/Marco Bertorello/arkiv

Milano. En VM-slutrunde i fodbold uden Italien. Det er ikke sket siden 1958, men det vil ske igen, hvis det italienske landshold kikser i de kommende playoffkampe mod Sverige.

Italiens landstræner, Giampiero Ventura, har imidlertid selvtillid før den første kamp, der bliver spillet fredag i Stockholm.

- Det er et vigtigt øjeblik for mig, for min karriere og for spillerne. Ved at komme med til slutrunden i Rusland kan de fortsætte en cyklus eller afslutte den.

- Men jeg tænker end ikke på risikoen for, at vi ikke kvalificerer os. Vi kommer helt sikkert med til Rusland, siger landstræneren ifølge nyhedsbureauet AFP.

Italien sluttede som nummer to i sin VM-kvalifikationsgruppe efter Spanien.

Sverige blev nummer to i sin gruppe efter Frankrig.

Italien er kun to gange blevet hjemme fra VM.

Første gang var ved det første VM i 1930, hvor Italien valgte ikke at deltage.

Anden gang var i 1958, hvor italienerne ikke formåede at kvalificere sig.

Giampiero Ventura tror på, at historien og holdets kvaliteter vil hjælpe de firfoldige verdensmestre til VM.

- Jeg har en ekstraordinært motiveret gruppe spillere.

- Jeg er rolig, fordi jeg har spillere til rådighed, og fordi Italien altid har været klar i disse meget afgørende situationer, siger han.

Returkampen i Milano bliver spillet på mandag.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx