27/08-17 12:35

Magnussen rykker en plads frem i startrækken i SpaMagnussen rykker en plads frem i startrækken i Spa

Jolyon Palmer er blevet straffet for et gearkasseskift og rykker fem pladser tilbage i startrækken.

storybild

Kevin Magnussen starter som nummer 12 i Belgien. Scanpix

Francorchamps. En udskiftning af gearkassen i Jolyon Palmers Renault-racer skubber Kevin Magnussen frem i startrækken til det belgiske Formel 1-grandprix på Spa-banen.

Jolyon Palmer nåede ellers helt frem til Q3 i lørdagens kvalifikation, men nåede ikke langt, før hans racer stod stille på banen. Hans team opdagede efterfølgende en fejl i gearkassens olietryk.

Gearkasseskiftet koster en straf på fem startpladser, så Palmer rykker fra 10.- til 15.-pladsen og sender samtidig en håndfuld konkurrenter længere frem i køen.

To af de heldige er Haas-kørerne Romain Grosjean og Kevin Magnussen, som nu får startpositionerne 11 og 12.

Lewis Hamilton (Mercedes) starter forrest i søndagens grandprix med Sebastian Vettel (Ferrari) skråt bag sig.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx