Landin og co.: Sådan undgår vi nyt finalekollapsLandin og co.: Sådan undgår vi nyt finalekollaps

Danmark er finaleklar! Men det var de også sidste år, og der gik det skidt. Rigtig skidt. Spillerne og Wilbek vil gøre nogle ting anderledes i år.

storybild

Danmark er finaleklar! Men det var de også sidste år, og der gik det skidt. Rigtig skidt. Spillerne og Wilbek vil gøre nogle ting anderledes i år. (Billede: Polfoto)

Når Frankrig venter i EM-finalen på søndag skal Wilbeks drenge leve med tanken om, at det gik helt galt, sidst de spillede finale.

Det var som bekendt mod Spanien, og forberedelsen skal ændres.

Ødelagt Vori: Utroligt, utroligt
Ødelagt Vori: Utroligt, utroligt

- Vi skal helt sikkert gøre nogle ting anderledes. Nu skal vi have 100 procent fokus på finalen, og ikke fokus på så meget andet, som vi måske havde sidste år. Der var lidt ved siden af håndbolden, jeg synes der var for meget fokus på noget rundt om, siger Niklas Landin til mx.dk.

- Men jeg kan ikke komme ind på hvad, siger han lettere kryptisk, da der bliver spurgt ind.

Kasper Søndergaard er helt på linje med sin landsholdskollega – der skal ske ændringer i forhold til sidste års finale.

Glad Wilbek: Spiller med dem der har dagen
Glad Wilbek: Spiller med dem der har dagen

- Vi dummede os måske ved at tage til pressemøde dagen efter semifinalen klokken 9 om morgenen. Det lyder som en dårlig undskyldning, men det tror jeg faktisk ikke, det var. For folk sov først klokken fire-fem om natten, så vi var helt baldrede. Det var svært at komme i gear efter det, siger Søndergaard til mx.dk, og understreger at det ikke kan tage hele skylden for den miserable indsats i VM-finalen mod Spanien.

Der venter også danskerne et pressemøde lørdag, dagen efter semifinalen, men i år er det klokken 14.00.

Spellerberg: Ikke oplevet publikum for fuldt blæs
Spellerberg: Ikke oplevet publikum for fuldt blæs

- Det er en stor fordel for os. Så lad os tage den halve time og så komme hjem igen og lade op, siger Søndergaard.

Men hvis bare man holder det samme fokus, som man har gjort i årets turnering, så går det nok. Det mener i hvert fald danske Bo Spellerberg.

- Vi skelner ikke så meget til sidste år. Vi kigger på, hvordan vi har forberedt os til kampene i denne her turnering, og så skal vi finde nogenlunde samme rytme, siger Spellerberg til mx.dk.

LÆS OGSÅ: Sådan overvandt Wilbek semifinalernes forbandelse

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx