Af - 21/12-16 10:10

Hansen og kræftramt kollega i spil til hædersprisHansen og kræftramt kollega i spil til hæderspris

Mikkel Hansen er nomineret til hæderspris for sin kamp mod mobning. Også kræftramte Daniel Svensson er i spil til prisen.

storybild

Mikkel Hansen er nomineret til rollemodels-pris, som deles ud ved DR's store sportsgallashow (Billede: kai Pfaffenbach)

Verdensstjernen Mikkel Hansen kan få et boost, inden det går løs ved VM. Håndboldlandsholdsprofilen er nemlig nomineret til en stor hæderspris ved DR's sportsgallashow, Sport2016, i Herning den 7. januar - fire dage inden det går løs i Frankrig.

Det er forsikringsselskabet Tryg, der uddeler prisen 'Årets Forbillede'. Her er Mikkel Hansen nomineret for initiativet Foreningen Mikkel Mod Mobning, som har til formål at modarbejde mobning og øge trygheden og tolerancen blandt børn og unge.

Det er helt i ånden for prisen, som ifølge Tryg skal gå til en atlet, der både sportsligt og menneskeligt har været et forbillede i sin karriere.

Håndboldmedie kårer Mikkel Hansen som verdens bedste
Håndboldmedie kårer Mikkel Hansen som verdens bedste

- Personen har været en rollemodel, der har brugt sin status som sportsidol til at sætte fokus på en sag, som har gjort en positiv forskel for andre mennesker, skriver Tryg i en pressemeddelelse.

Mikkel Hansen får dog hård konkurrence fra to andre profiler fra håndboldverdenen, som også lever op til kriterierne om at have gjort noget ekstraordinært uden for banen.

Skjern-spilleren Daniel Svensson er nomineret for den åbne måde, han har tacklet de kræftforløb, han har gennemgået de seneste år.

DHF skåner Mikkel Hansen og co. for ny turnering
DHF skåner Mikkel Hansen og co. for ny turnering

Daniel Svensson i aktion

Landsholdets stjerne hører gode ting om Nikolaj Jacobsen
Landsholdets stjerne hører gode ting om Nikolaj Jacobsen

- Han har vist en bemærkelsesværdig åbenhed omkring en ekstremt svær situation. I sin måde at kommunikere på er han blevet en decideret ambassadør og rollemodel for alle kræft- og sygdomsramte i Danmark, lyder begrundelsen.

Den tredje nominerede er den tidligere EM-sølvvinder på kvindelandsholdet i håndbold, Rikke Nielsen. Hun er nomineret for efter et hårdt sygdomsforløb at have startet et håndboldhold for udviklingshæmmede. Hun har selv en datter med Downs Syndrom.

Med prisen følger 75.000 kroner. At det lige er tre håndboldspillere, der er nomineret til prisen er et tilfælde oplyser Tryg.

Det er andet år i træk, at Tryg uddeler en pris under sportsshowet. Sidste år gav Tryg en pris til 'Danmarks Olympiske Håb', hvor svømmeren Viktor Bromer vandt prisen.

Kræftramt spiller forlader Skjern til sommer
Kræftramt spiller forlader Skjern til sommer

Rikke Nielsen var en profil på landsholdet i start-00'erne.

Kræftramt Skjern-playmaker er sygemeldt på ubestemt tid
Kræftramt Skjern-playmaker er sygemeldt på ubestemt tid


LÆS OGSÅ: Gudmundsson sparer Mikkel Hansen i weekenden

LÆS OGSÅ: Mikkel Hansen og Paris bryder vanvittig Barcelona-stime

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx