Af Ritzau - 09/04-17 13:17

Nykøbing-træner kniber sig i armen før semifinaleNykøbing-træner kniber sig i armen før semifinale

Niels Agesen er overrasket over, at hans Nykøbing Falster-hold har spillet sig frem til semifinalen i EHF Cup.

storybild

Niels Agesen ser frem til Nykøbing Falsters EHF Cup-semifinale mod tyske Bietigheim. Arkivfoto (Billede: Scanpix/Morten Stricker)

Nykøbing Falsters håndboldkvinder spiller søndag den første af to semifinalekampe i EHF Cup, når holdet på udebane møder tyske Bietigheim.

Nykøbing-træner Niels Agesen havde ikke forventet at se sit hold nå så langt i den europæiske turnering.

- Vi havde en drøm om at komme i det europæiske gruppespil, og vi holdt en kæmpe fest, da det lykkedes.

- Vi vidste godt ved lodtrækningen til gruppespillet, at vi var oppe imod hold med meget mere erfaring og meget større økonomi.

- Derfor var vi helt afklaret med, hvis det sluttede efter gruppespillet. At vi så står i semifinalen, er lidt en drøm, hvor jeg må knibe mig i armen, siger Niels Agesen til DR Sporten.

Efter en førsteplads i EHF Cup-gruppespillet vandt Nykøbing Falster over Randers HK i en rent dansk kvartfinale.

Nu venter Bietigheim, der har vundet samtlige 20 kampe i den tyske liga i denne sæson. Målscoren lyder på imponerende 664-446.

- På papiret er de favoritter. De har vundet 20 ud af 20 i Tyskland og opererer med et lønbudget, der er dobbelt så stort som vores, men vi har en chance, og jeg tror på det, siger Niels Agesen.

Søndagens kamp i Tyskland begynder klokken 17. Returkampen i Danmark bliver spillet søndag 16. april.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx