16/04-18 19:23

Boston får første kvindelige vinder fra USA i 33 år.Boston får første kvindelige vinder fra USA i 33 år.

34-årige Desiree Linden blev mandag den første amerikanske kvinde til at vinde Boston Marathon siden 1985.

storybild

Desiree Linden (th.) vandt mandag Boston Marathon som den første amerikanske kvinde i mere end tre årtier. Japans Yuki Kawauchi (tv.) vandt hos mændene. Reuters/Brian Snyder

Boston. De amerikanske kvinder har været langt væk fra at vinde Boston Marathon de senere år.

Mandag skete det så, da Desiree Linden kom først over målstregen i det prestigefulde maratonløb.

Det var første gang i 33 år, at en amerikansk kvinde vandt løbet, da det senest skete for Lisa Larsen Weidenbach i 1985.

Hun hedder i dag Lisa Larsen Rainsberger.

34-årige Desiree Linden blev nummer to i maratonløbet i 2011, og hun sluttede på fjerdepladsen i både 2015 og 2017.

Hendes vindertid mandag lød på to timer og 39,54 minutter.

Hos mændene vandt japanske Yuki Kawauchi i tiden to timer og 15,58 minutter.

Det var Kawauchis første sejr i Boston Marathon, men hans fjerde maratonsejr i år.

Boston Marathon er blandt verdens seks største maratonløb.

De fem øvrige løb foregår i Tokyo, London, Berlin, Chicago og New York.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Pølsebrød tilbagekaldes - risiko for...
bt.dk
'Diva'-Rikke afslører: Det skete der...
bt.dk
Lastbilchauffør død efter fald
bt.dk
Esben Lunde åbner op for at indhegne...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx