Af Ritzau - 19/12-16 07:52

Suarez sammenligner Messis dribleshow med PlaystationSuarez sammenligner Messis dribleshow med Playstation

Lionel Messi henrykkede med assister og mål, da FC Barcelona slog Espanyol med 4-1 i søndagens lokalbrag.

storybild

Luis Suarez scorede på en ripost til 2-0, efter Lionel Messi (billedet) havde splittet modstanderens forsvar ad. (Billede: Reuters/Albert Gea)

Ganske vist var det Real Madrid-stjernen Cristiano Ronaldo, der sidste mandag blev hædret med Ballon d'Or som et bevis på, at han er verdens bedste fodboldspiller anno 2016.

Men søndag understregede Lionel Messi, at han som enkeltspiller formentlig stadig overstråler portugiseren, som nok primært gjorde sig fortjent til Ballon d'Or-prisen ved at være med til at vinde Champions League og EM i år.

I lokalopgøret mod Espanyol leverede Messi en nærmest overjordisk præstation i FC Barcelonas sejr på 4-1.

Messi scorede selv kampens sidste mål i de døende minutter, men det var mere hans forarbejde ved målene til 2-0 og 3-0 midtvejs i anden halvleg, der henrykkede fodboldverdenen.

Lange slalom-agtige dribleture, hvor Espanyol-spillerne agerede statister, førte til, at henholdsvis Luis Suarez og Jordi Alba kunne score holdets andet og tredje mål.

Efterfølgende stod kampens øvrige aktører i kø for at lovprise Messi, blandt andre Suarez.

- "Leos" bevægelser ved det andet mål var Playstation-bevægelser fra en unik spiller. Kun han kan udføre det. Jeg havde foretrukket, at han selv havde afsluttet med at score, siger Luis Suarez.

Barcelona-træner Luis Enrique holdt sig heller ikke tilbage:

- I anden halvleg så vi vores angribere fra deres mest spektakulære sider, særligt Messi, som man aldrig må stoppe med at lovprise.

- Det ligner ren rutine, men vi må aldrig bare vænne os til det, fordi det er noget helt unikt, lyder det fra træneren.

Også modstanderens træner udtrykte sin store anerkendelse:

- Messi er i stand til konstant at ændre en kamp. Han er den eneste spiller, man kan forestille sig et hattrick af i hver kamp.

- Jeg takkede ham for hans ydmyghed. Han beklager sig aldrig, selv om han bliver sparket ned, det er utrolig, siger Quique Sanchez.

Med søndagens sejr er Barcelona kun tre point efter topholdet Real Madrid, som dog har spillet en kamp færre, fordi holdet brugte weekenden på at hjemføre VM-titlen for klubhold.

Her scorede Cristiano Ronaldo i øvrigt hattrick.

/ritzau/Reuters/AFP

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Se billedet: TV-ekspert raser over...
bt.dk
Historisk kro brændt ned til grunden
bt.dk
Kendt tv-ekspert boede på krisecenter...
bt.dk
Annette Heick: Er din kone blevet mand?
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx