09/01-14 17:31

Laudrup lægger pres på United: De er tvunget til sejrLaudrup lægger pres på United: De er tvunget til sejr

Den danske manager forudser en uhyre svær opgave lørdag mod kriseramt Manchester United-hold.

storybild

(Billede: Polfoto/arkivfoto)

Michael Laudrups Swansea intensiverede i weekenden Manchester Uniteds minikrise ved at sende storholdet ud af FA Cuppen med en 2-1-sejr på Old Trafford. Det var Uniteds tredje nederlag i træk.

Lørdag skal danskeren igen en tur til Manchester for at møde "de røde djævle". Denne gang gælder det Premier League.

Laudrup efter 2-1 på Old Trafford: En sejr mod alle odds
Laudrup efter 2-1 på Old Trafford: En sejr mod alle odds

Og Laudrup sender straks favoritværdigheden og dermed presset over på de forsvarende mestre.

- Manchester vil komme ud og give den gas imod os. Det er en kamp, som de gerne vil vinde. De er tvunget til at vinde den, og det bliver vi nødt til at være klar til, siger Michael Laudrup til Swanseas hjemmeside.

- Jeg tror ikke, at United-spillerne kan lide det, de læser og hører for tiden om disse negative rekorder, så jeg ved, at det her bliver en meget svær kamp for os.

Selv om den succesfulde danske manager forudser en svær opgave lørdag, vil han bestemt ikke udelukke en ny Swansea-triumf.

- Vi har vist, at det er muligt at vinde over dem. I de seneste kampe har vi spillet med stor selvtillid, og vi har bare ventet på, at sejren skulle komme.

Laudrup banker United på Old Trafford
Laudrup banker United på Old Trafford

- Nogen gange kommer en sejr, når du mindst venter, og vores sejr kom på Old Trafford, siger han

Taber Manchester United lørdag, bliver det første gang siden november 1961, at storklubben taber fire kampe i træk.

United ligger på en øjeblikkelig syvendeplads i Premier League. Mestrene er 11 point bag førerholdet Arsenal.

Hos Swansea vil tre point også lune gevaldigt. Holdet er placeret på 13.-pladsen og har blot fire point ned til nedrykningsstregen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx