19/03-18 07:49; Opdateret: 19/03-18 08:02

Wozniacki møder grand slam-mester eller OL-guldvinder i MiamiWozniacki møder grand slam-mester eller OL-guldvinder i Miami

Caroline Wozniacki er havnet i samme halvdel som Williams-søstrene i WTA-turneringen i Miami.

storybild

Caroline Wozniacki skal i Miami forsøge at rejse sig oven på nederlaget i Indian Wells. Scanpix/Matthew Stockman

Miami. US Open-vinderen Samantha Stosur fra Australien eller OL-guldvinderen Mónica Puig fra Puerto Rico.

Sådan lyder menuen, når Caroline Wozniacki senere på ugen tager hul på WTA-turneringen i Miami.

Det står klart efter lodtrækningen til turneringen i Florida, hvor andenseedede Wozniacki indtræder i anden runde.

Wozniacki har gode erfaringer fra de indbyrdes opgør mod begge spillere. Mod verdensranglistens nummer 45, Stosur, har Wozniacki vundet syv af 12 opgør.

I kampene mod Puig, der ligger nummer 82 på verdensranglisten, fører Wozniacki 3-1 indbyrdes. Senest mødtes de to i Qatar i 2017, hvor Wozniacki vandt sikkert i to sæt.

Kommer Wozniacki videre fra mødet med enten Stosur eller Puig, kan en kamp mod enten Venus eller Serena Williams vente danskeren, da de er placeret i samme halvdel som Wozniacki.

Det kan dog tidligst blive i kvartfinalen, at en kamp mod Venus Williams kan blive en realitet, mens Serena kan vente i semifinalen.

Først skal sidstnævnte dog forbi Naomi Osaka, der søndag vandt sin første WTA-titel i karrieren med en sikker finalesejr på 6-3, 6-2 over Darja Kasatkina i Indian Wells.

Netop Kasatkina blev Wozniackis overkvinde i ottendedelsfinalen i Indian Wells.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

To drenge ramt af bil i voldsom...
bt.dk
Politiet kommer med ny udtalelse om...
bt.dk
Champions League-chanceorgie! Zidanes...
bt.dk
BT erfarer: Dansker tæt på stort job...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx