Af Ritzau - 17/01-17 08:48

Lars Eller sørger for drama i NHL med to scoringerLars Eller sørger for drama i NHL med to scoringer

Der blevet scoret hele 15 mål i den samme kamp, da Lars Eller med to mål sørgede for overtid i et NHL-drama.

storybild

Washington Capitals-spilleren Lars Eller scorede to mål mod Pittsburgh Penguins. (Billede: Scanpix/Charles Leclaire)

Ishockeyspilleren Lars Eller udlignede til både 5-5 og 7-7 i et sandt målorgie i NHL natten til tirsdag dansk tid.

Lars Ellers klub, Washington Capitals, endte dog med at tabe 7-8 i overtid til Pittsburgh Penguins.

Inden da var der spillet en yderst interessant kamp i PPG Paints Arena i Pittsburgh.

Det var i hvert fald sådan, Washington-træner Barry Trotz beskrev kampen ifølge nhl.com, mens hans spillere kaldte den "underlig" og "vanvittig".

Washington kom foran 2-0 i første periode, inden målfesten for alvor blev sat i gang i anden periode.

Her øgede Washington til 3-0, før hjemmeholdet med fem scoringer i træk vendte hele kampen på hovedet til 5-3-føring.

Washington skiftede målmand Braden Holtby ud med Philipp Grubauer, og 30 sekunder senere reducerede udeholdet til 4-5.

Og så var det, at Lars Eller slog til for første gang i kampen, da han udlignede til 5-5 tre minutter før anden periodes udløb.

Pittsburgh nåede at score endnu en gang i den målrige anden periode, der alene bød på ni mål.

I tredje og sidste periode øgede Pittsburgh til 7-5 ved superstjernen og kaptajnen Sidney Crosby.

Det lignede en afgørelse, men Washington reducerede til 6-7, inden Lars Eller med sit andet mål i kampen udlignede til 7-7 med lidt over fem minutter tilbage af kampen.

Lars Eller fulgte godt op på en ripost foran mål og sørgede for, at dramaet kunne fortsætte.

Der blev nemlig ikke scoret mere i den ordinære spilletid, og så skulle det hele afgøres i overtid.

Her var Pittsburgh skarpest, da Conor Sheary stod for den afgørende scoring blot 34 sekunder inde i overtiden.

Lars Eller og Washington fik dermed brudt en stime på ni sejre i træk i NHL. Washington havde ikke tabt siden 29. december.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx