Af Ritzau - 28/01-17 13:39; Opdateret: 28/01-17 13:58

Sønderjyske henter offensivspiller i BrøndbySønderjyske henter offensivspiller i Brøndby

Christian "Greko" Jakobsen skifter Brøndby ud med Sønderjyske i Superligaen i de næste fire år.

storybild

Christian "Greko" Jakobsen (i blåt) skifter fra Brøndby til Sønderjyske. Arkivfoto. (Billede: Scanpix/Henning Bagger)

Christian "Greko" Jakobsen er færdig i Brøndby og tørner de kommende fire år ud for Sønderjyske.

Det meddeler fodboldklubben Sønderjyske i en pressemeddelelse.

- Vi er meget glade for, at det lykkedes at blive enig med både spiller og Brøndby om klubskiftet.

- Greko bliver en spændende, offensiv forstærkning, hvor han i kraft af sin størrelse og hurtighed kan tilføre holdet noget ekstra pondus.

- Han har et ganske raffineret, teknisk niveau, og så er han snu og smart med bolden, siger Sønderjyskes sportschef, Hans Jørgen Haysen.

Sønderjyske har fulgt den alsidige spiller i længere tid og også i tiden før, han i sommeren 2015 skrev en fireårig kontrakt med Brøndby.

Christian "Greko" Jakobsen begyndte karrieren i Hvidovre, men skiftede fra Roskilde FC til Brøndby.

Den 23-årige spiller med de offensive kvaliteter har aldrig fået sit store gennembrud i Brøndby, men i Sønderjyske er forventningen, at han kan udvikle sig til en profil i ligaen.

- Efter samtalerne med Greko har vi også fået bekræftet, at han er en ydmyg og jordnær type, som vil falde godt ind med resten af holdet.

- Han er hårdtarbejdende, og vi er helt overbeviste om, at han med endnu mere spilletid kan udvikle sig til en profil i Superligaen, siger Hans Jørgen Haysen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx