10/02-18 10:27

Mathias Boe trækker sig fra DM-finale med hofteskadeMathias Boe trækker sig fra DM-finale med hofteskade

Mathias Boe er skadet, og det betyder, at han og Carsten Mogensen ikke kan stille op i DM-finalen i badminton.

storybild

Mathias Boe er skadet og færdig ved DM i badminton. Scanpix/Mahmoud Khaled

Aarhus. Selv om Mathias Boe modtog behandling under fredagens semifinale og efter kampen, har han stadig stærke smerter i sin hofte.

Det betyder, at han og Carsten Mogensen ikke kan stille op i DM-finalen mod Kim Astrup Sørensen og Anders Skaarup Rasmussen i herredouble.

- Jeg har haft problemer med min hofte, og det er værre nu, end jeg tidligere har oplevet.

- Hvis jeg skal bukke mig ned over min venstre hofte, har jeg ondt, og det plejer jeg ikke at have, så det er et tegn på, at det ikke er helt godt, siger Mathias Boe i en pressemeddelelse.

Han ønsker ikke at pådrage sig yderligere piner, fortæller han.

- Mit helbred er vigtigere end noget andet, så nu skal der bare 100 procent fokus på at komme over det her.

- Jeg er selvfølgelig ærgerlig over, at vi ikke kan sikre os endnu et danmarksmesterskab, siger Mathias Boe.

Mathias Boe og Carsten Mogensen har vundet DM fem gange. Senest i 2016.

Nu må de tage til takke med sølvmedaljer, mens guldmedaljerne for første gang bliver hængt om halsen på Kim Astrup og Anders Skaarup Rasmussen.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Andre historier

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

LIGE NU: Politiet talstærkt til stede...
bt.dk
Bank går konkurs
bt.dk
Iskold luft mellem Sex and the...
bt.dk
Støjberg var inviteret til at holde...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx