Af Ritzau - 14/01-17 19:29; Opdateret: 14/01-17 21:55

Julian Draxler bliver matchvinder for PSG i ligadebutJulian Draxler bliver matchvinder for PSG i ligadebut

Dyrtindkøbte Julian Draxler blev helten for gæsterne, da PSG var på besøg hos Rennes i den franske liga.

storybild

Julian Draxler (i midten) sikrede sin nye klub en 1-0-sejr i sin Ligue 1-debut for PSG. (Billede: Reuters/Gonzalo Fuentes)

Med en scoring kort før pausen sikrede tyskeren Julian Draxler sin nye klub, Paris Saint-Germain, en snæver sejr på udebane mod Rennes i Ligue 1.

1-0 lød slutresultatet, da den franske hovedstadsklub var på besøg hos Rennes, og dermed holder PSG fortsat kontakt til det overraskende førerhold, Nice.

PSG er nu på tredjepladsen med 42 point, hvilket er lige så mange som Monaco på andenpladsen og to færre end Nice, der fører den bedste franske række.

De to konkurrenter har dog en kamp i hånden i forhold til PSG.

Julian Draxler skiftede i begyndelsen af januar til PSG fra Wolfsburg i Bundesligaen. 268 millioner kroner skal PSG angiveligt have betalt for den 23-årige offensivspiller, der var med til at vinde VM med Tyskland i 2014.

Draxler kom også på måltavlen i sin første kamp for PSG, da han scorede i en pokalkamp mod Bastia. Kampen mod Rennes var dog hans debut i Ligue 1, og tyskeren kvitterede altså med en afgørende scoring.

Danske Martin Braithwaite fik 90 minutter i Toulouse-angrebet lørdag, men både Braithwaite og de øvrige spillere i offensiven var ineffektive.

I hjemmekampen mod Nantes blev det til et nederlag på 0-1. Emiliano Sala stod for kampens eneste scoring efter 20 minutters spil.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx