Af - 10/09-13 07:45; Opdateret: 10/09-13 10:55

Morten Olsen skrotter halvt landsholdMorten Olsen skrotter halvt landshold

Morten Olsen ofrer hele fem spillere fra startopstillingen i aftenens Armenien-kamp.

storybild

Det er næsten to forskellige hold, Morten Olsen stillede op med mod Malta, og det, der spiller mod Armenien i aften. (Billede: Polfoto/Michal Fludra)

Hele fem mand bliver flyttet direkte fra startopstillingen og ud på bænken, når det danske landshold i aften gæster vores ‘4-0-overmænd’ fra Armenien.

Landstræner Morten Olsen har således valgt at droppe Simon Kjær, Leon Andreasen, Rasmus Falk, Nicklas Pedersen samt Lars Jacobsen fra startopstillingen - sidstnævnte er småskadet. Det skriver betalingssitet Eb.dk.

LÆS OGSÅ: Olsen rydder op: Så mange smides af holdet

Det sker i kølvandet på den lidet overbevisende 2-1-hjemmesejr over lilleputnationen Malta, hvor kritikken efterfølgende har haglet ned over et uimponerende hold.

I stedet for de fem, der har måttet underlægge sig Olsens slagterkniv, kan danske roligans se frem til at opleve Peter Ankersen, Andreas Bjelland, Niki Zimling, Michael Krohn-Dehli og Nicki Bille fra start, når aftenens opgør skydes igang klokken 18.00.

LÆS OGSÅ: Vildt VM-comeback er muligt for dansk landshold

Det er lidt af en opsigtsvækkende beslutning fra Morten Olsens side, idet den danske landstræner i nyere tid aldrig har ændret startopstillingen så meget mellem to afgørende kvalifikationskampe.

På den anden side er der ikke meget at tabe for det danske landshold, idet der stadig er mange scenarier, der skal udspille sig til dansk fordel, hvis det skal lykkes at kvalificere sig.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx