01/08-17 10:07

Los Angeles-borgmester er stolt over at få OL til USALos Angeles-borgmester er stolt over at få OL til USA

Eric Garcetti mener, at Los Angeles ikke kunne sige nej til aftalen, der sikrer byen OL-værtskabet i 2028.

storybild

Los Angeles' borgmester, Eric Garcetti, ser frem til at få OL tilbage til Los Angeles. Scanpix/Kevork Djansezian

Los Angeles. Kun formaliteter resterer, før Los Angeles kan kalde sig vært for sommer-OL i 2028.

Den amerikanske by, der oprindeligt havde søgt om at få OL i 2024, ser ud til at være nået til enighed med Den Internationale Olympiske Komité (IOC) og den anden ansøger til legene i 2024, Paris.

Aftalen indebærer, at Paris bliver tildelt legene i 2024, mens Los Angeles bliver OL-vært fire år senere.

- Jeg er stolt over at kunne meddele, at OL vender tilbage til USA, siger Los Angeles' borgmester, Eric Garcetti, ifølge AFP.

- I 2028 får vi legene tilbage til Los Angeles, en af de store hovedstæder i den olympiske bevægelse, siger han.

Den amerikanske by meldte ellers oprindeligt ud, at den var fokuseret på at afholde legene i 2024, men den holdning er altså ændret.

- Denne aftale var for god til at lade passere, siger Eric Garcetti.

Los Angeles har to gange tidligere, i 1932 og 1984, afholdt sommer-OL.

Hvis Paris som ventet bliver tildelt værtskabet i 2024, kommer Frankrigs hovedstad også op på at have været OL-vært tre gange.

London er foreløbig den eneste by, der har været vært for sommer-OL tre gange.

OL-værtskaberne i 2024 og 2028 bliver formelt tildelt 13. september på IOC-topmødet i Lima i Peru.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx