Af Ritzau - 12/05-17 11:42; Opdateret: 12/05-17 11:59

Magnussen er syvendebedst ved første Barcelona-træningMagnussen er syvendebedst ved første Barcelona-træning

Kevin Magnussen kørte en fornuftig første træning, men kørte dog af banen kort inden afslutningen i Barcelona.

storybild

Kevin Magnussen var syvendehurtigst ved første træning i Barcelona. (Billede: Scanpix)

Den danske racerkører hos Haas, Kevin Magnussen, kørte i syvendehurtigste tid, da Formel 1-feltet fredag formiddag afviklede den første træning forud for søndagens grandprix i Barcelona.

Magnussen kørte dog af banen og måtte afslutte, da der resterede få minutter af træningen.

Danskeren var lidt mere end to sekunder langsommere end briten Lewis Hamilton, der satte hurtigste tid i sin Mercedes. Valtteri Bottas, ligeledes fra Mercedes, var næsthurtigst.

Magnussen, der gennemførte 22 omgange, blev noteret for tiden 1 minut og 23,67 sekunder.

Den danske kører havde fået opgraderet sin motor inden fredagens første test. Teamkammeraten Romain Grosjean får først opgraderet sin inden lørdagens træning.

Grosjean var en anelse langsommere end Magnussen, da han kørte i ottendehurtigste tid.

Anden træning køres fredag eftermiddag, inden lørdagens byder på endnu en træning og siden kvalifikation.

Magnussen og Grosjean ligger side om side i VM-stillingen med fire point hver.

Weekendens grandprix i Barcelona er sæsonens femte.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx