Af Ritzau - 04/03-17 15:12

Bjørgen fuldender perfekt norsk VM med fjerde guldBjørgen fuldender perfekt norsk VM med fjerde guld

Marit Bjørgen sørgede med sin sejr på 30 kilometer for, at Norges kvinder snuppede alle guldmedaljer ved VM.

storybild

Marit Bjørgen hentede lørdag sin fjerde guldmedalje ved VM i Lahti. (Billede: Scanpix/Martti Kainulainen)

Norges langrendskvinder i almindelighed og Marit Bjørgen i særdeleshed har udvist en vild suverænitet ved VM i Lahti.

Lørdag satte den 36-årige veteran trumf på, da hun vandt 30 kilometer i fri stil med massestart og sikrede sig sin fjerde guldmedalje ved årets VM.

Guldmedaljen betød samtidig, at Norge satte sig på tronen i samtlige seks discipliner for kvinder ved årets VM.

Meget passende blev lørdagens 30 kilometer en tredobbelt norsk triumf, idet Heidi Weng og Astrid Uhrenholdt Jacobsen tog henholdsvis sølv og bronze.

- Jeg er meget glad. Jeg ville vinde, men da jeg så forholdene, tænkte jeg, at det ville blive vanskeligt, siger Marit Bjørgen.

Nordmanden har nu vundet 18 VM-guldmedaljer i karrieren.

Seks gange har hun stået øverst på sejrsskamlen i OL-sammenhæng.

/ritzau/NTB

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx