Af - 16/12-13 13:57

Riis holder på stærk duoRiis holder på stærk duo

Tinkoff-Saxo-holdet har forlænget kontrakterne med to cykelryttere, en italiensk og en schweizisk.

storybild

Matteo Tosatto var en del af Bjarne Riis' Tour-hold i sommer. (Billede: Polfoto/AP/Mikkel Khan Tariq)

Tinkoff-Saxo-holdet er ved at tage form i forhold til de kommende sæsoner.

Mandag har cykelholdet forlænget kontrakterne med Oliver Zaugg og Matteo Tosatto. Både schweizeren og italieneren bliver på holdet til 2016.

Vanvittig cykel-artist: Hvad venter du på Bjarne Riis?
Vanvittig cykel-artist: Hvad venter du på Bjarne Riis?

Manager Bjarne Riis siger:

- De to ryttere har begge vist, at de er vigtige for holdet, specielt i Grand Tour-sammenhæng, så jeg er glad for, at vi kan holde fast i dem, siger Bjarne Riis i en pressemeddelelse.

Den russiske rigmand Oleg Tinkov overtog for nylig holdet fra Bjarne Riis, men danskeren har som holdets sportslige manager stadig fingeren på rytteren.

Fyret af Riis – hyret af Tour-vinder
Fyret af Riis – hyret af Tour-vinder

Og Bjarne Riis har store roser til italienske Matteo Tosatto, der trods sine 39 år var en vigtig del af holdet til Tour de France i sommer.

- Matteo viste under Tour de France med al tydelighed, hvor stærk han stadig er. Han kan køre stort set alle løb og har en fantastisk næse for, hvordan et løb udvikler sig. Og så evner han både at være en støtte i feltet for sine kaptajner og kan også køre en sprinter frem til en position på de sidste kilometer, siger Bjarne Riis.

Så har Tinkov hentet de første russiske ryttere
Så har Tinkov hentet de første russiske ryttere

Om 32-årige Oliver Zaugg håber Bjarne Riis, at schweizeren er lidt mere heldig næste år.

- Oliver har haft en hård sæson på grund af nogle grimme styrt, men han kom stærkt tilbage i den sidste del af sæsonen og har gjort det godt. Han er en rigtig spændende rytter, som kan klatre, og så er han en fyr, jeg meget gerne ville beholde, siger Bjarne Riis.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx